I slutningen af 1700-tallet var Europa centrum for en rivende kulturel og hjem for nogle af datidens største komponister som Haydn, Mozart og Beethoven. Komponister hvis popularitet stadig er stor, og som ofte kan opleves i store som små koncertsale i hele Europa.
Men hvordan lød musikken da den blev komponeret for alle disse år siden? Kom og hør hvad der sker, når man skifter den moderne tværfløjte ud med en historik fløjte af træ og et stort koncertflygel ud med datidens nye hippe instrument hammerklaveret. Dette instrument kan bedst beskrives som en mellemting mellem cembaloet og det moderne klaver. Hammerklaveret har langt større mulighed for at udtrykke dynamiske nuancer end forgængeren cembaloet, men har samtidig en slankere klang end et moderne klaver.
Skønt musikken komponeret for hammerklaveret stadig i stor stil bliver spillet i dag, er instrumentet en yderst sjælden gæst på nutidens koncertscener.
Koncertens to musikere har nøje udvalgt et program med sjældent opført musik for de to instrumenter af komponisterne Mozart, Haydn og Beethoven, hvor både hammerklaveret og traversfløjten virkelig kommer til deres ret.
Kom og få en større musikhistorisk forståelse for komponister og instrumenter, samt en enestående mulighed for at opleve musikken, som den måske har lydt i 1700-tallets saloner.
Varmt velkommen.
Medvirkende ved koncerten
Mai Kamstrup Mogensen, traversfløjte
Gilbert Martinez, hammerklaver
Mai Kamstrup Mogensen er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med moderne fløjte. Gennem private studier hhv. i København og London har hun videreuddannet sig på traversfløjte. Mai er freelance musiker, aktiv kammermusiker, koncertarrangør og fast fløjtenist i Den Danske Sinfonietta.
Gilbert Martinez er uddannet fra San Francisco Conservatory og Music. Han har en lang international koncert-karriere bag sig og har de sidste mange år været en fast del af de danske barokensembler og er ofte at finde hos de danske symfoniorkestre i deres barokproduktioner. Gilbert har derudover optrådt som solist i både USA og Europa. Senest kunne han opleves i København som solist med Copenhagen Soloists.
You may also like the following events from Nordvest Klassisk:
Also check out other
Concerts in Frederiksberg,
Music events in Frederiksberg,
Entertainment events in Frederiksberg.