Velkommen til en eftermiddag med stemmen og det frie udtryk i centrum i Stjernesalen i Ebeltoft.
Der er mange af os som går igennem dele af livet med overbevisningen om ”Jeg kan ikke synge” eller ”det lyder grimt når jeg synger”. Uanset hvad vores forhold er til vores stemme, så har vi heldigvis stemmer, som vi kan bruge og når vi er samlet i cirkel og giver lyd, så kan der virkeligt opstå noget magisk.
Denne sangcirkel og stemmebevægelses eftermiddag er en mulighed for på undersøgende og legende vis, at bruge vores stemmer, og være nysgerrige på vores egen klang, i samklang med andre stemmer.
Det kan blive sjovt, grimt, mærkeligt eller hylende morsomt, for vi samles ikke for at det skal lyde på en specifik måde eller for at det nødvendigvis skal være smukt. Vores fokus er at give lyd og tillade os selv at sætte et udtryk på det der bare gerne vil udtrykkes, uanset hvordan det lyder eller ser ud.
I inviteres til at lave nogle krops og stemme praksisser for at varme vores instrument op. Jeg vil invitere til at undersøge jeres egen intuitive sang og vi vil synge nogle cirkelsange sammen.
Cirkelsange er sange der er rigtig gode at synge sammen i cirkel. Det er korte sange på enten dansk eller engelsk, som man let kan synge uden at have øvet sig først, lidt ligesom mantrasange. Når vi gentager de samme ord om og om igen, kan vi komme ind i en afslappende eller meditativ tilstand, hvor vi samtidig føler os forbundet med resten af gruppen. Det kan være sange til Moder Jord, til sjælen, hjertet, til elementerne eller landskaberne rundt omkring os. Det er sange jeg selv har lært i cirkel rundt om bål og som jeg virkeligt elsker at dele med andre.
Du kan være nysgerrig nybegynder eller garvet sanger – ALLE er velkomne. Skriv endeligt hvis der er noget du undrer dig over. Glæder mig til at møde dig og give lyd sammen <3
Medbring
Vandflaske
Evt. notesbog hvis du vil skrive sangteksterne ned
Hvem er jeg?
Jeg er Sarah. Vild-inde og sangbærer. Jeg elsker og brænder for at synge, tromme og danse samt at samles i cirkler. Det er helt enkelt mit kald <3 Tæt forbundet med Moder Jord og elementerne. Finder ro, forbindelse og nærvær udendørs i landskaberne eller i cirkel rundt om et bål. Krammer træer (og mennesker), kommunikerer med alt det der er og gror mine rødder ned i jorden.
Tilmelding & Pris
Skriv en sms ( 5 1 8 8 1 5 1 1 ) til mig for at høre om der er ledige pladser. Jeg sender derefter betalingsinfo til dig, din plads er sikret når du har indbetalt beløbet via mobilepay. Kontant betaling er muligt, skal aftales med mig.
Almindelig: 144 kr
Lav indkomst: 111 kr (til dig der har en indkomst på 13.000 kr eller derunder udbetalt pr måned)
Student på SU: 77 kr (ved fremvisning af studiekort eller lignende : ) )
Hvis du bliver forhindret i at komme tilbagebetaler jeg ikke beløbet, du er velkommen til at videregive billetten til en anden, og jeg hjælper også gerne med dette hvis muligt. Hvis jeg selv aflyser samlingen, bliver det fulde beløb tilbagebetalt.