Forumteater weekend, 20 November | Event in Ebeltoft | AllEvents

Forumteater weekend

Teater Prisme

Highlights

Thu, 20 Nov, 2025 at 01:00 pm

Friland, 8410 Rønde, Danmark

Advertisement

Date & Location

Thu, 20 Nov, 2025 at 01:00 pm (CET)

Friland, 8410 Rønde, Danmark

Friland 3, 8410 Rønde, Danmark, Ebeltoft, Denmark

Save location for easier access

Only get lost while having fun, not on the road!

About the event

Forumteater weekend
Hvad gør du når verden tilter?
Hvis din indre aktivist ser sig om efter et kreativt værktøj der kan håndtere både skabertrang, frygt, apati og raseri, så er her et bud på en metode der har rødder i teatrets verden og som kan rumme de værdi-debatter der står for døren de næste par år.

I forumteater-rum arbejder vi med at verden kan se anderledes ud - hvis vi tør se på de kollektive tidsånder OG egen andel i at opretholde balladen.

Forumteater er ikke en “gratis omgang”. Deltagerne bliver både bedt om at forsøge, at dele og at turde.
Det er en metode der bevidstgør om de steder hvor der er modstand og friktion. Og det er indbygget i dramaets natur at der er spænding når det bliver foldet ud.
Men med humor og lethed som løftestang i faciliteringen er det samtidigt ofte både skægt og underholdende.


KURSET ER FOR DIG DER

- Mangler sparring og inspiration til spilleder-rollen.
- Vil knuselske at integrere mere krop og rum i din undervisning.
- Vil i gang med at bruge ( mere ) forumteater i din undervisning.
- Vil inspireres på en æstetisk indgang til forumteater
- Leder efter et aktivistisk værktøj med indbygget forkærlighed for diversitet
- Vil arbejde som skuespiller indenfor forumteater
- Vil snuse til værktøjet og starte med at lære de basale principper


DETTE ER I SIGTE

- Forståelse for scenisk supervision / forumspils dramaturgi
- Indblik i spillederens arbejde med at folde scener ud
- Øvelser til opbygning af scener
- Forståelse for hvordan spillederen følger publikum
- Netværk til din videre træning
- Demokratiserende øvelser til scener
- Refleksion omkring din facilitator-rolle
- Indblik i hvad kontekst betyder for forumspil/scenisk supervision
- Udfordring til stregen på din rolle som underviser/facilitator


GRUNDLÆGGENDE TRÆNING PÅ KURSET

Du vil blive introduceret for forskellige opbygninger af forumspil.
Du vil blive præsenteret for de indledende trin i arbejdet med publikum;
– at sætte rammen for spillet.
– perspektivering af scenens indhold.
– validering af mening.
– igangsætte den interaktive del.


FOR FORTSÆTTERE

Ud over at få dybere forståelse for de elementære dynamikker, begynder den spændende proces med at øjne hvilke interventioner der vil være mest livgivende og meningsfuld for den publikum- eller elevgruppe man står sammen med.

Derfor trænes diverse faciliterings-greb, du som joker kan benytte for at folde scenerne ud.
Du vil fx. blive bekendt med: hjælpekorps, tankebobbel, skulpturer og flyvende forum.

Men først og fremmest vil du blive trænet i at gå på opdagelse sammen med publikum, og undersøge hvordan de etiske spørgsmål og strukturelle spændinger i scenens konflikt, kan graves frem.

Og du vil blive inspireret til hvordan epicentret af konflikten i stedet kan transformeres til livlig dilemmadebat og hvordan du sammen med publikum kan være med til at afsøge de bagvedliggende tidsånder og politiske overbevisninger.


FOR SUPER ØVEDE

Udover at tillære sig selve teknikken i metoden, har enhver facilitator et arbejde med sit eget indvendige landskab, i mødet med publikum.
Fokus for de meget øvede er primært at kultivere og bevidstgøre det indvendige værdi-landskab.
I mødet med publikums fordomme, apati eller aggression må man hele tiden være på udkig efter egne blinde vinkler, og arbejdet med at optræne hjertelighed i dette møde, er et vigtigt trin i at opnå frihed som facilitator .

Og hvis du har overskud til mere læring, er næste trin at optræne dit “instinkt for generøst”.
Som trænet facilitator er man der først og fremmest som menneske og man deler ud af sig selv med en form for indre lethed. Også de sårbare sider.
Ved at gå foran og i passende øjeblikke dele ud af erfaringer med uperfekthed, tvivl, sorg eller ensomhed, vokser modigheden i rummet og andre blandt publikum kan få mod til at give mere af sig selv.

At vide hvornår man som facilitator skal afspænde rummet med venlig afventende lytning, eller hvornår man skal bryde en lydmur ved at dele ud af egne erfaringer eller at mærke efter om processen er moden til at konfrontere publikum med et af de svære etiske dilemmaer som scenen indeholder, er et balancepunkt der har godt af at blive bevidstgjort.
Her foregår det i et trygt læringsrum hvor du får kvalificeret feed back, så du bliver mere sikker på dine motiver og personlige virkemidler.


EN ROLIG KURSUS KULISSE TIL EN KAOTISK VERDEN

Forumteater er mere end en metode – det er en levende praksis med kroppen i centrum og publikum som medskabere.
Det er æstetisk tænkning, det er aktivisme, og det er en konkret måde at bringe etik og værdighed i spil i undervisning, formidling og udviklingsarbejde.

For at imødekomme kroppen i bevægelse og tanken/verden i opbrud, er kurset placeret uden for byens hektiske puls og plantet i økosamfundet Friland ved Mols bjerge.

Friland blev landskendt for 25 år siden da DR dokumenterede hvordan en gruppe mennesker med bæredygtig pionerånd gav sig i kast med at bygge deres nye hjem på en vindblæst mark.
Siden er der gravet søer, plantet spislige parker og vokset mange permakultur haver, imens træerne på stedet er vokset højere, men sjovt nok ikke ind i himlen...

Friland som levende kulisse emmer af inspiration og spørgsmål om moderne livsdesign, og værdi-debatter der kan danne stof til scener er meget nærværende.
Stedet har inspireret og motiveret folk til at finde nye løsninger i 20 år, og er et godt sted at slippe sin nysgerrighed løs.
Og på kurset vil du finde plads til at reflektere over nye perspektiver som metoden og scenerne åbner op for, mens du trækker vejret og nyder roen i den natur der omgiver stedet.


SCENISK SUPERVISION – MODERNISERET FORUMTEATER

Mange scener der bliver skabt i forumteater-regi, er indholdsmæssigt meget langt fra de oprindelige dynamikker der blev opfundet i 60érne i Brasilien, der tager udgangspunkt i at individer eller grupper i samfundet mangler basale rettigheder og bliver systematisk undertrykt.

Mange nutidige scener er nærmere dilemmascener hvor etiske eller strukturelle spørgsmål kan komme livligt til debat og undersøges for bagvedliggende tidsånder og politiske overbevisninger.
Arbejdet som facilitator for denne slags scener er langt mere kompleks og derfor ofte spændende at få til at lykkedes.
På dette kursus får du lov at skabe denne slags scener og der er mulighed for at de erfarne træner rollen som facilitator.


PRAKTISK INFO

Kurset foregår i Frilands kursuslokale/fælleshus.
Adressen: Ravnen 1. 8410 Rønde.

Der er mulighed for tilkøb af dejlig økologisk frokost og aftensmad.

Der er mulighed for at overnatte via AirBnB på Friland og alternativt ligger Rønde Vandrehjem 8 km væk.


DATOER + TIDSPUNKTER

EFERÅR 25
20. og 23. November

Torsdag d. 20:
KL: 13 – 17

Fredag, Lørdag og Søndag:
KL: 10 -17


TILMELDING
a29udGFrdCB8IHRlYXRlcnByaXNtZSAhIGRr


PRIS
3200,- for de fire dages undervisning.


MAD OG LOGI
Der er mulighed for tilkøb af dejlig økologisk frokost og aftensmad.

Der er mulighed for at overnatte via AirBnB på Friland og alternativt ligger Rønde Vandrehjem 8 km væk.


BETALING
Du får tilsendt en faktura.

DIN UNDERVISER PÅ KURSET;
Birthe Blåbjerg Jakobsen. Birthe er kunstnerisk leder i Teater Prisme. Arbejder som skuespiller, spilleder og instruktør. Har som første scenekunstner i Danmark modtaget støtte af Statens Kunstfond til at udvikle forumteater til dansk kontekst. Har arbejdet med forumteater og interaktivt teater siden 2006. Hendes passion for forumteater er vilter, og som underviser går hun planken ud.


Also check out other Business events in Ebeltoft.

interested
Stay in the loop for updates and never miss a thing. Are you interested?
Yes
No

Ticket Info

To stay informed about ticket information or to know if tickets are not required, click the 'Notify me' button below.

Advertisement

Event Tags

Nearby Hotels

Friland, 8410 Rønde, Danmark, Friland 3, 8410 Rønde, Danmark, Ebeltoft, Denmark
Get updates and reminders

Host Details

Teater Prisme

Teater Prisme

Are you the host? Claim Event

Advertisement
Forumteater weekend, 20 November | Event in Ebeltoft | AllEvents
Forumteater weekend
Thu, 20 Nov, 2025 at 01:00 pm