Kære du, som holder af livemusik i intime omgivelser.
SÅ er der igen mulighed for at deltage i en modreaktion på alt det, der normalt skal være større og ekspandere i en verden, der er ved at revne af mere-hed.
Min stue er nemlig ikke særlig stor og det har den dejlige effekt, at vi kommer tæt på hinanden og på musikken på den måde både musik og mennesker er skabt til. Men til gengæld er den hyggelig, og ambitionerne og kvaliteten af musikken og de kunstnere, vi får et priviligeret, nært indblik i, er temmelig høje.
Jeg har været på eventyr denne sommer, hvor jeg fået nye musikalske bekendtskaber, og dette vinterhalvår kommer et par af dem hjem og spiller deres musik for os. Men vi holder også fast i de lokale perler, og således er der god balance.
Det er ganske enkelt:
Kom som du er og klem dig ned på en blød pude i den lille stue, blandt gamle og nye venner med en kop varm golden milk direkte serveret fra køkkenet. Og så er det ellers bare om at tø vinterkulden op og lade din sjæl blive næret med musik fra autentiske musikere fra det danske, kulturelle forrådskammer.
Du er velkommen fra kl. 18.30, koncerten starter kl 19 og bagefter er der tid til at blive og hygge lidt længere.
Entré: 100,- til musikken.
Golden milk: 15,-
(Betales ved ankomsten).
…………………………………………………………….
Jeg håber du har lyst til at medvirke til at rummet får det liv det fortjener!
Tilmelding sker via sms til stuekoncerternes facilitator, Rebecca Kruse Jensen på 42261980, bedre før end senere -der er plads til ca. 18 personer, når vi sidder tæt.
Med ønsket om et sprødt, gyldent efterår til vi mødes,
Rebecca
--------------------------------------------------------
NOVEMBERKONCERTEN MED KAREN MARIE TROLDBORG
Jeg mødte Karen på en sangskrivercamp og hun rev simpelthen benene væk under mig med sin stemme og musikalske univers. Jeg glæder mig vildt meget til at mærke det særlige hun kan i min egen stue.
Denne aften vil hun synge sange fra sin seneste udgivelse “72”, som du kan læse om her:
Koncertoplevelsen ”72” inviterer til
en rejse ind i surrealistiske,
landskaber af dansksprogede digte,
sange og fortælling, der alt sammen
tager udgangspunkt i 400 drømte
drømme og bruger tallet 72, som
tilbagevendende struktur.
“72” sætter lyd på drømmenes
kraftfulde verden og behandler dem
som en ressource, når det
rendyrket rationelle ikke længere er
nok.
………
“Interessant og medrivende drømmeunivers,
der fik mig til at reflektere langt ud, dybt ind
og svævende højt”. /Publikum-udtalelse
”Det var rørende overraskende, sjovt, vildt
og bragte mig ind i nye verdener inde i mig.
Jeg har oplevet noget helt nyt i aften”.
/Publikum-udtalelse
Lyt og læs mere om Karen her:
https://karentroldborg.dk/##72
——————————————————————
Coming up…
Decemberkoncert d. 13/12 med Christina Strandholdt