Workshop i fermentering - smag på naturens alkymi med Dina Bjørn.
________________
Kom med til en sanselig dag i Rødegaards have, hvor vi fordyber os i fermenteringens kunst!
Vi begynder med en introduktion til teorien bag fermentering – hvad der sker, når grøntsager møder mælkesyrebakterier, og hvorfor fermentering både er sundt, bæredygtigt og fuld af smag.
Herefter går vi i haven, hvor vi sammen høster sæsonens grøntsager. Vi arbejder praktisk med at rense, snitte og lægge grøntsagerne i glas, så de kan forvandles til sprøde og velsmagende fermenter, du kan tage med hjem.
Når dagen er slut, har du ca. 2 liter fermenterede grøntsager klar til at stå og modne videre i dit køkken.
Fermentering er en af verdens ældste metoder til at konservere mad – og samtidig en af de mest næringsrige. De naturlige mikroorganismer omdanner grøntsagerne til en levende fødevare, rig på smag og probiotiske bakterier.
Praktisk:
Medbring: 2–3 patentglas, et viskestykke, skærebræt, en god kniv og en stor skål.
Har du ikke patentglas, kan de tilkøbes på stedet.
Der serveres te og kaffe undervejs.
Tilmelding:
https://event-link.dk/arrangement/52767/
Underviser: Dina Bjørn – uddannet økologisk landmand og ansvarlig for Rødegaards have. Dina har specialiseret sig i regenerative dyrkningsmetoder, kost, fermentering og planters medicinske egenskaber, og hun deler generøst ud af sin viden og erfaring.
Vi glæder os til en hyggelig dag i haven. Varmt velkommen!
You may also like the following events from Jordens Sang - Rødegaard:
Also check out other
Workshops in Ebeltoft,
Arts events in Ebeltoft.