Kom til arrangement om Tyrkiets voksende rolle i en region præget af store omvæltninger, sikkerhedspolitiske kriser og et presserende migrationsspørgsmål.
Vi stiller spørgsmålene:
· Hvordan navigerer EU mellem real- og værdipolitik i relationen til Tyrkiet?
· Hvad er fremtidsudsigterne for Tyrkiets rolle som grænsevagt for Europa?
· Er Tyrkiet en stabiliserende eller destabiliserende aktør i Mellemøsten?
Vi har inviteret en af Danmarks mest kyndige tyrkieteksperter, Hetav Rojan, til at indlede samtalen. Hetav Rojan er adjunkt i international sikkerhed ved University College Copenhagen og gæsteanalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Rojan har dækket Tyrkiets udenrigs- og sikkerhedspolitik i mere end 10 år for danske og internationale medier.
Arrangementet er en del af vores udenrigs- og sikkerhedspolitiske arrangementsrække 'Ny Verdensorden'. Her samtaler vi med en lang række af danske og udenlandske eksperter og dykker ned i hvordan forandrende samfundsstrukturer påvirker både små og store nationer.
Det praktiske
- Det er gratis at tilmelde sig arrangementet, men der er et begrænset antal pladser.
- Vi behandler ofte komplekse, politisk følsomme og nye emner, som kræver, at vi undersøger og taler sammen. Vi lægger vægt på samtalen og en åben, undersøgende diskussion, hvor man får både viden, refleksion, undersøgelse og usikkerhed - og man må derfor ikke citere direkte fra vores samtalearrangementer.
Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.