Tag på filmisk og musikalsk rejse med Sunnan i VEGA
____________________________________________________________
Døre: 19.00
Koncertstart: 20.00
Billetpris: 195 kr. inkl. gebyr.
_____________________________________________________________
Hvad får man, når fem fremmede møder hinanden under en global pandemi i en lille by i det svenske landskab? Svaret er en fusion af R&B, country og soul fra bandet Sunnan, der på passende vis er opkaldt efter byen Sunnanhed, hvor medlemmerne mødte hinanden.
Bandet er inspireret af oplevelser fra både skærmen og virkeligheden, hvor de både trækker på minder fra deres første møde i en lade med udsigt over Sveriges naturskønne landskab og fra film som Wim Wenders Paris, Texas.
I tråd med deres kærlighed til film udkom deres debutalbum, Cinema, sidste sommer. Albummet strøg hurtigt ind på hitlisterne, og bandet kom i rotation på de svenske radiostationer med singlen “Wild Horses”.
Koncerten er støttet af Liveurope. Liveurope er det første pan-europæiske initiativ, der støtter koncertvenues i deres bestræbelser på at promovere opkommende europæiske kunstnere. Liveurope er medfinansieret af EUs Creative Europe-program.
You may also like the following events from VEGA:
Also check out other
Entertainment events in Copenhagen .