Optakt til formandskab: Mød blandt andre europaminister Marie Bjerre og Lykke Friis. D. 1. juli overtager Danmark EU-formandskabet, og regeringen går i samme ombæring i gang med den største udenrigspolitiske opgave i årevis. Politikens EU-korrespondent Karin Axelsson er vært, når Politiken varmer op til et halvt år med Danmark i europæisk centrum, og du er inviteret.
Kom og vær med, når Politiken inviterer til stor europaaften. Oplev europaminister Marie Bjerre, der kommer til at spille en hovedrolle under formandskabet. Er Danmark klar til opgaven, og hvad kommer vi til at prioritere?
Vi spørger Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa.: Hvad betyder formandskabet for et lille land som Danmark? Er der reel magt og forandring tilknyttet titlen, eller betyder det kun bøvl og søvnløse nætter for europaminister Marie Bjerre og resten af regeringen? Og hvad er formandskabet historisk blevet brugt til? Stjæler kriserne opmærksomheden, eller kan Danmark styre slagets gang?
Kan EU klare presset fra øst og vest? Rusland truer både Ukraine og de østligste egne af EU, og fra vest kigger Trump sultent mod Grønland, slynger om sig med skatter og tariffer og taler om at trække støtten til Ukraine. Kan EU opruste hurtigt nok? Kan vi klare os uden USA, og kan vi vinde magtkampen over Rusland? Med Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker, DIIS, og Lykke Friis og Claus Mathiesen, lektor Forsvarsakademiet.
Og betyder et dansk formandskab, at EU bliver grønnere? Politikens europæiske klimakorrespondent Lea Wind-Friis ser nærmere på de aktuelle klimaforhandlinger i EU. Kan et EU, der ledes af Danmark, være et grønt håb i en sort tid?
Det og meget mere, kan du opleve, når vi inviterer til en aften i Europas tegn. Mød redaktionen og en lang række eksperter og bliv klædt på til seks måneder i formandsstolen.
Tidspunkt: tirsdag d. 3. juni klokken 19.30-21.30
Vi åbner dørene klokken 18.30
PRESSEN, Politikens Hus, Vester Voldgade 33 ,1552 København V
Pris for abonnenter: 120 kr.
Studerende/U30 80 kr.
Pris for alle andre: 195 + billetgebyr
10 kroner i billetgebyr
I baren kan man købe øl, vand og sodavand.
@Politikenlive- Følg os på Instagram og hold øje med alle vores live-arrangementer
You may also like the following events from Politiken: