🌟STJERNEBAR: MUSIK OG SOLNEDGANG PÅ TOPPEN AF KØBENHAVN🌟
_______________________________
Udforsk kunstudstillingen, og nyd 360-graders solnedgang fra toppen af København tilsat drinks og musik, når Rundetaarn holder ekstraordinært åbent og forvandler toppen til en hyggelig torsdagsbar.
Tag en slentretur gennem Sneglegangen hånd i hånd med din udkårne eller bedste ven, drej af halvvejs i Bibliotekssalen, gå på opdagelse i den aktuelle særudstilling, og slut besøget af på toppen af Rundetaarn med drinks, musik og sommersolnedgang.
Den 26. juni holder tårnet ekstraordinært åbent i både udstillingssal og på toppen, når vi bytter souvenirs og is i topkiosken ud med øl og drinks og inviterer til Stjernebar med byens bedste udsigt🥂.
Det betyder, at du med samme billet kan udforske udstillingen i Bibliotekssalen, får hjælp af astronomer til at se gennem kikkerten i Observatoriet og kan nyde de sidste solstråler gå ned over byen fra udsigtsplatformen på toppen.
Da der er begrænsede pladser, sælges billetter i forsalg, men det er også muligt at købe billet i døren, hvis gæsteantallet tillader det.
Bemærk:
Hvis vejret ikke tillader at være under åben himmel, rykker vi arrangementet indenfor i Rundetaarn.
🕰️Tid: den 26. juni kl. 20-22
📍Sted: Udsigtsplatformen og Observatoriet, Rundetaarn
🎟️Billetter: Voksne 60 kr. Studerende 40 kr.