SPRØD DISTORTION
Til at åbne den gratis gadefest til Distortion Nørrebro har vi skabt et lineup, der hylder nysgerrighed, dans — og seriøs pladesmag — når Den Sorte Skole, Jonas Visti og Enterthevoigt giver dig en smag på deres vinylsamlinger. Og så genopliver vi faktisk Tuborgs legendariske Ghettoblasterscene, som kendt fra GRØN og Roskilde Festival, og placerer den midt på Dronning Louises Bro med DJ'sne oppe i den. Så tag lige dine venner under armen, mærk asfalten under fødderne og lad os starte sommeren med en gratis folkefest i fuld stereo — midt på Dronning Louises Bro 🔊
💿 16.00–17.00: Den Sorte Skole (DJ-set)
Den Sorte Skole åbner Distortion Nørrebro med et elektrisk DJ-set! Vilde samples, tunge grooves og legesyge, mesterlige mixes åbner festen, når Den Sorte Skole sender deres vidtfavnende lyd ud i gaderne. Duoen har spillet over hele verden – nu trykker de play på årets første solstråler på Dronning Louises Bro.
💿 17.00–18.30: Jonas Visti
Vinylelsker, radiovært og rytmisk globetrotter. Jonas Visti har mere end 10 år floreret som en alsidig skikkelse på den danske musikscene, uanset om det er i form af hans værtskab på radioprogrammet Vistis Vinyler på Danmarks Radio eller som DJ og konferencier på landets spillesteder, klubber og festivaler.
Efter Den Sorte Skole styrer Jonas Visti styrer eftermiddagen mod aftenen med varme vibrationer og groovy fund fra sin enorme samling.
💿 18.30–20.30: Enterthevoigt
Med sine rødder i soundsystem-scenen, musikkuratering og tidlige morgenraves bevæger Marcus Voigt sig ubesværet i stil, genre og tempo. Som Enterthevoigt er han efterhånden kendt som en erfaren DJ og kurator af den gode energi på den københavnske musikscene, der nemt bygger broer mellem disco, house og jazz – og altid lægger op til frihed på dansegulvet. Forvent fælles high life eufori på broen!
💿 20.30–22.00: ???
Vi lukker med en overraskelse. Ikke for stor, ikke for lille. Du vil gerne der.
Og husk nu — Den Sorte Skole åbner brofesten på slaget 16.00 — DON’T BE LATE!
💚 Vi ses til Sprød Distortion på Dronning Louises Bro!
You may also like the following events from DISTORTION:
- Next month, 4th June, 04:00 pm, Distortion X Rådhuspladsen – Adam Port (Keinemusik), Honeyluv + More! in Copenhagen
- Next month, 4th June, 04:00 pm, Distortion 2025 in Copenhagen
- Next month, 5th June, 01:00 pm, BørneDistortion 2025 // Nørrebro Gadefest in Copenhagen
Also check out other
Entertainment events in Copenhagen ,
Parties in Copenhagen ,
Festivals in Copenhagen .