Moses Yoofee Trio udfører moderne jazz-mirakler i VEGA
______________________________________________________________
Døre: 19.00
Koncertstart: 20.00
Billetpris: 275 kr. inklusiv gebyr
______________________________________________________________
Med en opvækst i Potsdam, Berlin lyser Moses Yoofees talent op som et neonskilt i den blåsorte, tyske nat. Yoofee blev i en alder af blot 14-årig udråbt som “et ungt jazzgeni” af den tyske avis Tagesspiegel og har siden udforsket jazzens takter og toner med de musikalske kammerater Roman Klobe-Barangă og Noha Fürbringer.
Det er sidenhen blevet til Moses Yoofee Trio, der med få udgivelser i bagkataloget har formået at få jazzmusikkens sarte projektørlys til at skinne i deres retning.
I år har trioens debutalbum set dagens lys. En skæring med den mundrette titel MYT, der er udgivet på landsmanden og pianist par excellence Nils Frahms pladeselskab LEITER. Frahm har i samarbejdet med gruppen lagt sit magiske studie Funkhaus til finpudsning af arrangementerne og dele af indspilningsprocessen.
MYT er en moderne tour de force i velspillet jazz og et interessant bud på, hvor jazzmusikken befinder sig i 2025. Pladen er eksplosiv det ene øjeblik og tilbagelænet det andet; albummet er gennemsyret af inspiration fra genrer som hiphop, soul og R&B, hvilket gør MYT levende og dragende fra første anslag.
Siden gruppens dannelse har Moses Yoofee Trio opbygget et ekstraordinært ry for deres musikalitet og liveoptrædener; trioen har sågar vundet German Jazz Prize's prestigefyldte pris Live Act of The Year i 2024.
Sale Dates and Times:
Public Onsale : Fri, 30 May 2025 at 10:00 AM
You may also like the following events from VEGA:
Also check out other
Music events in Copenhagen ,
Entertainment events in Copenhagen .