ER DU KLAR TIL AT TESTE DIN HISTORISKE VIDEN?
Historiker, spørgsmålssmed og æresmedlem af Magistra Vitae, Hans Ewald Hansen, står som altid klar til at styre løjerne, når vi endnu engang inviterer til den traditionsrige Historisk Pubquiz. I mere end femten år har Hans Ewald arbejdet med quizprojekter som Hvem vil være millionær?, Jeopardy!, Bezzerwizzer og Trivial Pursuit, så der er garanti for både skarpe spørgsmål og god underholdning.
Hans Ewald tester vores viden inden for en række spændende historiske emner, heriblandt mediehistorie. Spørgsmålene spænder bredt, så både garvede historikere og nye studerende kan være med, og der er naturligvis præmier til første-, anden- og tredjepladsen.
Deltag ved at samle et hold på op til fire personer - så sørger vi for en sjov og lærerig aften.
📅 Torsdag den 2. oktober kl. 18.30
📍 Café Helga
💌 Send en mail med dit hold på maks. fire deltagere til
bXZhbHVtbmUgfCBnbWFpbCAhIGNvbQ==
💰 20 kr. pr. person, der betales på dagen
MAGISTRA VITAE - HISTORISK ALUMNEFORENING SIDEN 2009
Magistra Vitae er alumneforeningen for både historiestuderende og færdiguddannede historikere fra Københavns Universitet. Dette efterårssemester sætter vi fokus på (multi)medier i et historisk perspektiv under overskriften "I BEDSTE SENDETID".
Alle er velkomne til vores arrangementer, men som medlem af foreningen får man lidt ekstra med på vejen. Ud over at blive en del af et fagligt og socialt fællesskab deltager man automatisk i de præmiekonkurrencer, der afholdes i forbindelse med arrangementerne. Medlemskab giver dermed adgang til spændende oplevelser, mulighed for at møde ligesindede og chancen for at vinde præmier.
Et livslangt medlemskab koster 20 kr. Send beløbet til 17716, og send os en hilsen på
bXZhbHVtbmUgfCBnbWFpbCAhIGNvbQ==. Så er du med i fællesskabet.
You may also like the following events from Magistra Vitae - Historisk Alumneforening: