Velkommen til kvindegruppen.
Et fællesskab, hvor du ikke skal vælge side – men kan træde ind i helheden.
Et frirum, hvor du ikke skal passe ned i en kasse – men kan forene og omfavne alle dine nuancer.
Vi inviterer dig ind i et trygt og nærende kvindefællesskab, hvor vi sammen udforsker livets dualiteter. Vi arbejder med at acceptere og integrere alle sider af os selv – også dem, der kan føles modsatrettede. Vi øver os i at give slip på det, der begrænser os, og i stedet mærke og være alt det, vi er – uden at dømme eller skjule dele af os selv.
I kvindegruppen er der plads til hele dig.
HVAD KAN DU FORVENTE?
Kvindegruppen er et frirum til fordybelse, kontakt og indre forvandling. Vi lytter og deler. Fornemmer og sanser. Vækker kroppen og omfavner stilheden. Vi rummer og bliver rummet. Ser og bliver set. Holder og bliver holdt.
Vi giver lys til vores mørke gennem:
• Guided meditation og stilhed
• Nærende og intuitiv bevægelse
• Deling og spejling
• Refleksion og meditative skriveopgaver
• Forbindelse til jorden og til hjertet
• Pause med te og snacks
Alt foregår i dit eget tempo. Du vælger selv, om du vil deltage aktivt i en øvelse eller observere på afstand. Det er vigtigt, at du føler dig tryg, og at du respekterer dine egne grænser. Det støtter vi dig i ved at holde rummet med nærvær og omsorg, så du frit og flydende kan give dig hen til dit indre arbejde.
DATOER OG TEMATIKKER
Vi inviterer ind i gruppen i alt fire gange, og du er velkommen til at være med alle 4 eller du kan vælge et eller to temaer ud. Hver gang tager vi afsæt i en specifik dualitet og dykker ned i, hvordan den lever i dig.
• Onsdag 14. maj – TILLID / KONTROL
• Onsdag 28. maj – LYST / PLIGT
• Torsdag 12. juni – FEMININ / MASKULIN
• Torsdag 26. juni – AUTENTICITET / TILPASNING
PRAKTISK INFO
Sted: Livets Klinik, Blågårdsgade 33, 2200 København N
Tid: Kl. 18:00–21:00 (dørene åbner kl. 17:45)
PRIS
• 1 x kvindegruppe: 350 kr.
• 4 x kvindegruppe: 1200 kr.
Er du økonomisk udfordret (f.eks. studerende eller jobsøgende), men føler dig kaldet til at være med? Skriv til os – vi finder en løsning.
TILMELDING
MobilePay til 28111866 - skriv, hvilke datoer du vil deltage.
Du får en sms-bekræftelse efter.
Tilmeldingen er bindende, men du kan give din plads videre, hvis du bliver forhindret.
SPØRGSMÅL?
Skriv endelig til os – så giver vi dig et kald.
• Camilla: 28111866
• Pernille: 29807877
Vi glæder os til at dykke ned i nuancerne med dig.
Kærligst,
Pernille & Camilla
HVEM ER VI?
Pernille Skanderup
Certificeret sexolog med 20 års erfaring i at arbejde med mennesker og kommunikation. Jeg brænder for bevægelse, kropslighed, polaritet og langsommelighed. Jeg tror på fællesskabets helende kraft og har gang på gang oplevet kvindecirklens dybde og styrke.
Camilla Bendix Jeppesen
Facilitator og kommende sexolog og terapeut med særlig interesse for køn, krop og kærlighed – psykologisk, relationelt og kulturelt. Jeg arbejder med at skabe nærværende og trygge rum, hvor vi møder os selv og hinanden med åbenhed, nysgerrighed og respekt.
Also check out other Health & Wellness events in Copenhagen , Workshops in Copenhagen .