Kim Larsen – En gavflab vi aldrig glemmer! Lørdag den 25. oktober bliver en aften, hvor vi mindes, hylder – og ikke mindst skråler med – når Kim Larsens numre står i centrum for et musikalsk kærlighedsbrev til hele Danmarks Gavflab. For ja, hans musik ér soundtracket til vores liv.
--------------------
Billetter fås både med og uden spisning – og vælger du at starte aftenen med maden, får du ekstra underholdning direkte ved bordet af Yummi Yummi-værterne.
Billetter inkl. fællesmiddag 450 kr.
Billetter eksl. fællesmiddag 300 kr.
Så tag naboen, veninden, din mor og far, tante og onkel – eller hele omgangskredsen under armen, og vær klar til en aften, hvor vi synger, danser, griner – og mindes Kim Larsen og Gasolin’, som vi aldrig glemmer.
AFTENENS PROGRAM
Kl. 17.30 Dørene åbner til fællesspisning
Kl. 18.00 Fællesspisning
Kl. 19.00 Dørene åbner for gæster uden spisning
Kl. 19.30 Yummi Yummi – Lars og Thomas quizzer
Kl. 20.30 Inside the Bandana – live koncert
Kl. 23.00 Musik og dans
Kl. 01.00 Tak for i aften
---------------------
Aftenen skydes i gang med værterne fra “Yummi Yummi - den pt. bedste Kim Larsen-podcast” der først vil agere taffelmusik-DJ’s og senere give den som quizværter, i en quiz omhandlende… ja, du gættede rigtigt: Kim Larsen!
Når vi er varmet godt op til fest, går live-bandet Inside The Bandana på scenen, og der er garanti for dans, fællessang og gode vibes! Med de største sange vi alle kan synge med på, bliver det en aften fyldt med dans, grin og musik, vi aldrig slipper.
Fra “Rabalderstræde” og “Det bedste til mig og mine venner” til “Kvinde min” og mange, mange flere – alt bliver kørt gennem bandets guitar-sprøde filter, krydret med en varm vokal i front, pulserende bas, trommer dér driver festen fremad og guitarsoloer strøet gavmildt ud over dansegulvet.
Kort sagt: Pak luftguitaren, find de mest slidstærke dansesko frem – og smør stemmen i baren! For når bandet først går på, er der fællessang, fest og ægte ballade, til vi alle sammen vælter ud af Rabalderstræde i samlet flok.
You may also like the following events from Nordhus CPH:
Also check out other
Festivals in Copenhagen ,
Music events in Copenhagen ,
Concerts in Copenhagen .