På dette 5 ugers keramikkursus laver vi noget lidt anderledes: at lære lidt italiensk mens du laver keramik.
Du vil lære teknik, udforske materialer og få lavet sjove, smukke, funktionelle, kunstneriske objekter, som du kan tage med hjem, efter de er blevet brændt og glaseret.
Undervejs vil du modellere en kande og en vase med teknikker som pinching, pølseteknik og pladeteknik. Du vil også have tid til at arbejde på dit eget projekt. Når du er færdig med at formgive kan du dekorere med begitning og glasur efter eget farvevalg.
Der vil være en afslappet tilgang til at lære lidt italiensk, som en smagsprøve på, hvad det italienske sprog har at tilbyde.
Du kan finde billetter her:
https://absaloncph.dk/event/keramik-forloeb-og-italiensk-for-begyndere-2
UNDERVISER
Ciao, mi chiamo Davide!
Jeg er en italiensk kunstner, der har boet og arbejdet i Danmark i de sidste 6 år. Jeg kom til København for at studere keramik og den håndværksbaserede praksis på Det Kongelige Akademis Designskole og er blevet her lige siden.
I løbet af dette kursus vil jeg dele noget af min viden om keramik med dig med et italiensk twist.
Ciao ciao, a presto.
PRAKTISK INFO
Prisen er 1100 kr.
Prisen er inklusiv undervisning, 3 kg ler (med mulighed for at tilkøbe mere ler), glasur og brændinger.
Forløbet strækker sig over 5 onsdage og varer 3 timer pr. gang. Alle kan være med, uanset keramik-erfaring. Undervisningen vil foregå på engelsk.
Keramikværkstedet ligger på 3. sal i Folkehuset Absalon. Der er ikke elevator.
Kom i tøj, der kan tåle at blive snavset.
Vores keramiker guider og giver gode råd, men vi kan ikke garantere, at alle lerkreationer klarer turen i ovnen.
Vi glæder os til at se dig!
You may also like the following events from Værksteder i Absalon: