Kære Vesterbro,
Onsdag d. 14 maj afholder vi GRØD 2.0 lancering i vores grødbar på Vesterbrogade – og vi fejrer det med halv pris på hele menuen, hele dagen!
I GRØD har vi altid fået energi af at udforske grænserne for hvad GRØD kan være. Og de sidste års tid har vi arbejdet på en masse nye retter med “zero waste” og “fråder faktor” som de primære ledestjerner, samt nye sommer smoothie bowls og salat bowls.
Efter en masse tests i vores første grødbar i Oslo og nogle fantastiske lancering på henholdsvis Østerbro, Nørrebro og Aarhus, er vi nu klar til at lancere i vores meget blå butik på Vesterbrogade.
På menuen er der både opgraderede GRØD-klassikere som congee med hoisin kylling og kimchi kål, samt helt nye retter, som f.eks søde og salte vafler.
Vi er særligt vilde med “snickers oat waffle” med hjemmelavet kakao-tahin creme, peanuts og karamelsauce og vores Hoisin Chicken Bowl med hoisin-kylling, 3 x kål, hjemmelavet green garlic mayo og stegte gulerødder.
Tryk “deltager” på eventet her og kom forbi Vesterbrogade på onsdag d. 14 maj til morgenmad, frokost eller aftensmad, og få halv pris på hele regningen - Det gælder også take away! (App og Wolt er dog lukket på dagen)
Vi er mega spændte og glæder os til at se jer!
TEAM GRØD