Frygtens pyramide m. intro v. Christian Monggaard
Lørdag den 7. juni kl. 14.15
Hvem er egentlig Sherlock Holmes, og hvordan mødte han og Doktor Watson hinanden i virkeligheden – eller i hvert fald i bøgerne? Christian Monggaard vil i sit oplæg til ‘Frygtens pyramide’ forsøge at svare på disse og andre vigtige spørgsmål om mesterdetektiven og hans gode ven og våbenbroder. Oplægget er på dansk og varer ca. 20 min.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/frygtens-pyramide-m-intro-v-christian-monggaard
------------------------------------
FRYGTENS PYRAMIDE
------------------------------------
Instruktør: Barry Levinson
Hvordan mødte Sherlock Holmes og Doktor Watson egentlig hinanden? Det spørgsmål svarer Barry Levinsons eventyrfilm om den unge Sherlock Holmes på. Manuskriptet er begået af Chris Columbus (manden bag de to første ‘Alene hjemme’- og ‘Harry Potter’-film). Det er en underholdende og dramatisk affære om en mystisk sekt, rituelle mord og hallucinationsfremkaldende stoffer, som de store kostskoledrenge Holmes (Nicholas Rowe) og Watson (Alan Cox) bliver involveret i.
‘Frygtens pyramide’ foregår i midten af 1800-tallet i et stemningsfuldt, tågeindhyllet London og byder også på en smule ung kærlighed. Holmes er forelsket i den jævnaldrende Elizabeth (Sophie Ward), der er niece af Holmes’ mentor, den excentriske opfinder og tidligere professor Rupert Waxflatter (Nigel Stock). Filmen indeholder mange referencer til de originale historier om Sherlock Holmes, og er man fan af bøgerne, er det sjovt at forsøge at spotte dem.
USA 1985
Blu-Ray
109 min.
Danske undertekster. Tilladt for børn over 15 år
Med Nicolas Rowe, Alan Cox, Sophie Ward
-------------------------------------------
SHERLOCK HOLMES
NOGET FOR ENHVER HOLMES-SMAG!
-------------------------------------------
Sherlock Holmes står i Guinness World Records: Han er dén litterære, menneskelige karakter, der oftest er blevet portrætteret i film og på tv. De første Holmes-film kom i begyndelsen af forrige århundrede, de første tv-serier i 1950’erne – og der kommer stadig nye. Nogle af filmene og tv-episoderne har som adaptioner mere eller mindre tæt fulgt forlæggene i de 60 fortællinger, Arthur Conan Doyle udgav i årene 1887 til 1927. Andre er pasticher, hvor karakterer og miljø har visse ligheder med forlæggene, men resten er originale påhit. Det gælder fx deerstalkeren, den sjove hat med skygge for og bag, og den buede pibe, der ikke findes hos Conan Doyle; men begge dele er blevet Holmes classic: Nogle gange dog sådan, at de ikke bliver brugt. På den måde forsøger man at vise den ’autentiske Holmes’.
Holmes er blevet tolket på mange forskellige måder. Vi viser en række meget forskellige tolkninger: Der er stumfilm, film for børn og unge, filmatiseringer og pasticher. Noget for enhver Holmes-smag.
Flere af visningerne indledes med korte præsentationer, hvor enten lektor Palle Schantz Lauridsen eller filmredaktør Christian Monggaard fortæller om filmene. De er begge medlemmer af Sherlock Holmes Klubben i Danmark, der i år kan fejre sin 75 års fødselsdag. Det er anledningen til denne særlige filmserie, som klubben har skabt i samarbejde med Cinemateket.
Palle Schantz Lauridsen, Christian Monggaard & Tobias Lynge Herler
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Fredag den 30. maj
19.00: Sherlock Holmes m. intro v. Christian Monggaard og Palle Schantz Lauridsen
Fredag den 6. juni
14.15: Mesterdetektiven Basil Mus (John Musker, Ron Clements, Dave Michener, Burny Mattison, 1986)
Lørdag den 7. juni
14.15: Frygtens pyramide m. intro v. Christian Monggaard
Torsdag den 12. juni
19.15: Baskervilles hund m. intro v. Christian Monggaard
Lørdag den 14. juni
14.15: Mesterdetektiven Basil Mus (John Musker, Ron Clements, Dave Michener, Burny Mattison, 1986)
Søndag den 15. juni
14.15: Frygtens pyramide (Barry Levinson, 1985)
Torsdag den 19. juni
19.30: Sherlock Holmes and the Voice of Terror (John Rawlins, 1942)
21.30: Den snigende gift (Herbert Ross, 1976)
Lørdag den 21. juni
14.15: Silver Blaze (Thomas Bentley, 1937)
Onsdag den 25. juni
16.30: Den snigende gift m. intro v. Christian Monggaard
Fredag den 27. juni
21.45: Sherlock Holmes and the Voice of Terror m. intro v. Palle Schantz Lauridsen
Søndag den 29. juni
19.15: Baskervilles hund (Terence Fisher, 1959)
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Frygtens pyramide m. intro v. Christian Monggaard
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Lørdag den 7. juni kl. 14.15
Billetpris: 110 kr., dog 75 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/frygtens-pyramide-m-intro-v-christian-monggaard
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på:
https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
You may also like the following events from Cinemateket:
Also check out other
Entertainment events in Copenhagen .