I år er der gået 45 år siden Slaget om Byggeren - den voldsomme rydning af byggelegepladsen på Nørrebro.
Var du selv byggerbarn eller -pædagog? Boede du på Nørrebro og tog del i kampen for at bevare legepladsen? Deltog du som politibetjent? Eller fulgte du begivenhederne gennem aviserne eller på tv? Så kom med og deltag i dette erindringsfællesskab på Arbejdermuseet!
Tilmelding til:
aW5mbyB8IGFiZXJkYWJlaSAhIGRr
Arrangementet er gratis inkl. kaffe og te
Der er plads til 20 deltagere
Info:
Som forarbejde til en dokumentarisk og sitespecifik forestilling med afsæt i rydningen af Byggeren inviterer teater ABER DABEI, i samarbejde med Arbejdermuseet, til tre erindringsstuer på museet.
Erindringsstuerne er fritstående og uformelle. Vi indleder med et kort oplæg fra en person med personlig eller faglig viden om Byggeren og deler derefter egne erfaringer, hører andres fortællinger og perspektiver og reflekterer over den tid, det hele foregik i.
Vi er meget interesserede i fotografier, tekstdokumenter og andet fysisk materiale relateret til Byggeren, så hvis du ligger inde med noget, så tag det endelig med. Materialet bliver indsamlet i samarbejde med Arbejdermuseets samlingsafdeling.
Varmt velkommen til et spændende genbesøg i vores nære fortid.
Baggrund:
Byggeren blev skabt spontant af beboere på Nørrebro i 1973. 70’ernes Nørrebro var fattigt, tætbefolket og manglede grønne områder. Med Byggeren fik bydelens børn et fristed. For indvandrerfamilierne, der manglede penge og tradition for at sende børnene i institution, blev stedet særligt vigtigt. Omkring 100 børn brugte dagligt legepladsen, 1/3 af dem indvandrerbørn.
Mange byggelegepladser havde rødder i lokale beboeraktioner, i slumstormerbevægelsen eller andre græsrodsbevægelser og perspektivet var ofte politisk og socialistisk. De var et offentligt frirum, der med få midler (brædder, mursten, skrammel) muliggjorde børnenes fantasiudfoldelse. Indblanding fra voksne var begrænset, atmosfæren fri og antiautoritær.
I 1980 ønskede kommunen at igangsætte et socialt boligbyggeri på Byggerens grund. Bulldozere og politi blev mødt af blokader. Dele af Byggeren blev fjernet, men derefter genopbygget af beboerne i området. Nye forsøg på nedrivning ledte til så alvorlige sammenstød, at Nørrebro den 3. maj erklæredes i undtagelsestilstand. 800 politibetjente deltog. Urobetjente med knipler, demonstranter med molotovcocktails og børnefamilier deltog i gadekampene. Tæt på 200 personer blev anholdt.
Modstanden mod rydningen handlede om lokale beboeres ønske om selvbestemmelse i forhold til udviklingen af deres bydel, om lavtlønnedes frygt for at dyre nybyggerier ville tvinge dem væk fra deres boliger og om et bystyre, der traf beslutninger over hovedet på de mennesker, der skulle leve med konsekvenserne. Det var en kamp, der var lokalt forankret og bød på mange initiativer og aktioner, kreativt improviseret håndværk samt børn og unges forskelligartede udfoldelser.
Demokratiets brug af vold i forbindelse med rydningen var et chok. Kampberedt politi blev sat ind mod medborgerne, med eskalerende vold som følge. I mødet med demonstranter og ved anholdelser blev love overtrådt.
You may also like the following events from Arbejdermuseet:
|
