Billetter i salg fra 1. juni.
Dans og bevægelse i børnehøjde inspireret af kompagniets forestillinger
Dansk Danseteater For Børn inviterer alle små eventyrere mellem 5-9 år med på en rejse inspireret af vores forestillinger. Sammen tager vi på drømmevandring gennem sanselige landskaber og forhindringer, vi koreograferer vores egne superheltedueller og slowmotion blomsterkampe, vi får stenskulpturer til at danse, transformerer os til fantasifulde drømmefangere, og meget andet – altid med koreografi, musik, kostumer, rekvisitter eller scenografi inspireret af Dansk Danseteaters forestillinger. Indholdet skifter fra gang til gang, så der altid er noget overraskende og sjovt på programmet! Til sidst samler vi det hele i en lille visning for forældrene, hvor børnene kan vise, hvad de har skabt og oplevet.
Billetter til danseoplevelserne sælges i sæt af tre.
Prisen er 225 kr. for tre gange.
INFORMATION
ALDER: Vores danseoplevelser egner sig for børn i aldersgruppen 5-9 år. Alle kan deltage uanset evt. tidligere erfaring med dans/bevægelse.
STED: Børnene samles i Takkelloftets foyer, der ligger på bagsiden af Operaens hovedindgang, Ekvipagemestervej 10, København, 15 minutter inden sessionen starter. Vi anbefaler, at børnene er klædt i tøj der er godt at bevæge sig i.
PRIS: 225 kr. for tre sessioner.
ANTAL PLADSER: Max. 25 børn pr. session.
TEMA: DRØM (Udviklet af Tiny Dancer/Mette Møller Overgaard)
4. OKTOBER, 8. NOVEMBER, 13. DECEMBER
5-6 år – kl. 10:00-11:00, Operaen, indgang fra Takkelloftet på modsatte side af hovedindgangen til Operaen
7-9 år – kl. 11:30-12:30, Operaen, indgang fra Takkelloftet på modsatte side af hovedindgangen til Operaen
You may also like the following events from Dansk Danseteater: