Cavalleria rusticana og Pagliacci er to italienske operaklassikere fulde af lidenskab, passion og musikalske højdepunkter.
Jalousi er en gift, der langsomt dræber kærligheden. Det er en følelse, der kan rive sjæle itu, og når den bliver tilsat smuk, italiensk musik, er der lagt op til en lidenskabelig aften i Operaen.
Følelser er der virkelig mange af i de to operaer, der begge har jalousien som omdrejningspunkt. I Cavalleria rusticana ser den ulykkelige Santuzza sin kæreste flirte med en gammel flamme, som nu er gift. Det kan kun gå galt, og det gør det, til tonerne af Mascagnis passionerede musik, hvor den store påskeprocession ned ad den imponerende kirketrappe er et af højdepunkterne.
I Pagliacci møder vi gøglere i en omrejsende teatertrup. Følelserne sidder uden på tøjet, ikke mindst fordi Nedda, truppens unge kvinde, har en elsker, som ønsker, at de skal stikke af sammen. Neddas mand opdager det, og under aftenens forestilling flyder virkelighed og teater sammen for den rasende jaloux Canio for øjnene af et rædselsslagent publikum.
Det er blevet en tradition, at de to operaer opføres sammen, fordi de har flere fælles træk. Begge er skrevet i 1890’erne, hvor de italienske komponister forsøgte at finde nye, mere sande måder at skrive opera på – de ville beskrive ægte mennesker og ægte følelser.
Solister fra Operaens ensemble og danske gæster iklæder sig det italienske temperament og levendegør rollerne i de to operaer.
Cavalleria rusticana og Pagliacci synges på italiensk med danske og engelske overtekster.
I samarbejde med Den Norske Opera & Ballett
Anbefalet fra 12 år
You may also like the following events from Det Kongelige Teater:
- This Thursday, 19th June, 07:00 pm, Kongelig sommerballet 2025 | Øregaardsparken, Hellerup in Lyngby
- This Sunday, 22nd June, 10:00 am, Postyrium | Græsplænen ved Viborg Kunsthal in Viborg
- Next Saturday, 28th June, 10:00 am, Postyrium | Riplay ved Ribe Fritidscenter in Esbjerg