Claus Høxbroe & Bankeråt præsenterer
___________________________________
B A N K E R Å T S O R D S P I L
* No. 16 *
___________________________________
No. 16 Ordspil i perlerækken!
Onsdag d. 16. juli
kl. 18.00 - 22.00
@Bankeråt
Værtskab v. CLAUS HØXBROE
Genre: ordshow / spoken word / poesi / storytelling
Claus Høxbroe håndplukker en række talentfulde ordmennesker og inviterer sammen med Bankeråt indenfor til den tilbagevendende ordklub Bankeråts Ordspil hvor han vil guide gennem aftenen som vært.
AFTENENS PROGRAM:
✘ JIM LATRACHE
Efter en turbulent barndom på kostskole, børnehjem og i plejefamile tog Jim Latrache-Qvortrup som 19-årig til Fremmedlegionen og blev faldskærmssoldat. Senere begyndte han at sælge narko og blev i 90’erne og 00’erne hofleverandør af kokain til det københavnske jetset, indtil han en dag blev fanget og sendt i fængsel.
Mødet med en kvinde mellem to fængselsophold gjorde, at han forandrede sit liv og sin tankegang radikalt. På sidelinjen har han været undercover i Nordkorea og spillet rollen som den falske forretningsmand Mr. James, som infiltrerer det lukkede regime i Mads Brüggers dokumentarfilm Muldvarpen – Undercover i Nordkorea.
✘ JAKOB DAHN
Sanger, guitarist og sangskriver Jakob Dahn har en fortid i forskellige rockbands, der havde sine dunkle rockeventyr på autobahns og i svenske musikstudier med udgivelser der har fået airplay i P3, P4 og tysk radio m.m. Musik og stemme blev kaldt et sted mellem Leonard Cohen og Nick Cave.
De seneste år har Jakob koncentreret sig om soloudgivelser med solokoncerter på spillesteder og stuekoncerter i Danmark og Tyskland.
✘ ALESSANDRA GIGI STAUNSTRUP
Dansk forfatter, uddannet socialrådgiver (2025) og tidligere stripper, født i 1991. I sin selvbiografi Nøgen – Mit liv som stripper, udgivet i marts 2022, deler hun sin personlige rejse fra en barndom præget af omsorgssvigt og vold til livet som stripper i Københavns eksklusive stripklubber.
✘ MALOU SLOTT
Forfatteren bag den populære fantasyserie, Månebarn. Hendes debut Månebarn & Grankoglens Hemmelighed blev en bestseller allerede i sin første uge og vakte stor mediebevågenhed med flere interviews. Den blev derudover også udvalgt som Månedens Bog i Bog & idé, imens anden bog i serien Månebarn og Pianisten fra Paddle Frog Creek udkom allerede samme efterår 2024. I år kommer treeren i serien ud af syv
✘ LASSE PEDERSEN
Lasse skriver fra steder, hvor verden og indersiden smelter sammen og bevæger sig i grænselandet mellem virkelighed og fantasi – ikke for at flygte, men for at være. Sorgen, stilheden og de virkeligheder vi søger ly i, spiller en central rolle i hans skrivning. Han interesserer sig for det, der ikke kan løses, og for modet til at leve som sig selv i det uløselige.
I fire år har han læst højt på forskellige københavnske poesiscener – som en måde at dele det, der først er blevet til i stilhed
✘ VÆRT: CLAUS HØXBROE
Siden debuten i 2006 har Claus Høxbroe udgivet over 40 udgivelser og stået på scenen omkring 3.500 gange fordelt på ti lande. Senest har han fået oversat en række digte til spansk der er ude i en antologi i Sydamerika, sidste år udkom han med en oversat digtsamling i Litauen, og i september i år udkom hans digte på Ungarsk. I den forbindelse var han på scenen i Budapest.
Høxbroe er også indehaver af Publikums Prisen til Poesiens Dag og Dan Turèll Prisen, og han blev optaget i det celebre selskab ‘Grøftens Poeter’ i 2023.
TIDSPLAN:
18.00-19.00 : Ankomst & pre show drinks
19.00-19.50 : Showets første halvdel
19.50-20.05 : Pause 15 min.
20.05-20.55 : Showets anden halvdel
20.55-00.00 : Hangout og hygge i baren
--- Entré kun 50 kr. pr. snude! ----
*** Venlige barpriser all night ***
You may also like the following events from Bankeråt:
Also check out other
Music events in Copenhagen ,
Entertainment events in Copenhagen .