I firserne var Aarhus Danmarks dominerende musikby, da Anne Linnet, Thomas Helmig og Gnags styrede hitlisterne. Men da poppen mistede pusten, tog hiphoppen over i smilets by. Aarhus’ betydning for den danske hiphopkultur og -musik er derfor umulig at overvurdere.
Byen har fostret et væld af legendariske rapgrupper og solister og har markeret sig med DJs af internationalt niveau, ekvilibristiske freestylerappere, mester-djs og famøse battles, hvis udfald stadig diskuteres den dag i dag.
Tillad os blot at nævne nogle få af dem, der har spillet store roller i Århus’ hiphophistorie: L.O.C, Kongehuset, USO, Jøden, Sund fornuft, Static & Nat Ill, Faktaposen, Johnson, Negash Ali og ikke mindst Marwan.
Smilets by husede også Nordeuropas største hiphopfestival Aarhus Took it, som var en kulturel hjørnesten i over en dekade.
Alt dette og mere til skal vi hylde, når AmarGetON! hiver en række markante århusprofiler på scenen for at fortælle om Århus’ betydning som hiphop by i de to tidlige dekader, og mon ikke der bliver plads til en legendarisk røverhistorie eller to.
Det hele bliver styret af podcastvært og rapper Peter ”PTA” Trier Aagaard. Aftenens hus-DJ er navnkundige DJ Static.
Aftenens panel består af: DJ Static, Jøden, Anna Brink, Henning Winther,Ham den lange & Mark Merek
Arrangementet er en del af AmarGetON! 2025, hele Danmarks kulturhistoriske Hiphop festival. Festivalen er støttet af Amager Vest Lokaludvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Musikforeningen 5-Øren og Københavns Kommune.
You may also like the following events from Amargeton - En kulturhistorisk hiphopfestival:
Also check out other
Festivals in Copenhagen .