Far Flytter Ind
En komedieforestilling om voksne børn, barnlige forældre og deres fælles bagage. – af Sebastian Dorset
Det er aldrig nemt for voksne børn at flytte hjem til deres forældre, men er det lettere, hvis det er forældrene, der flytter hjem til deres børn?
Det lyder som en romantisk drøm fra sydlige himmelstrøg, men her i det kolde nord rimer det dårligt med en travl hverdag i karrierens tegn, når voksne børn og deres forældre igen skal dele køkken, bad og barndomstraumer.
Man klarer nok at holde familien ud i strakt arm under korte besøg ved højtiderne, men hvordan tackler man en hverdag på tværs af generationer og temperamenter, når livets tilfældigheder tvinger de to generationer ind under samme tag?
I komiker og tekstforfatter Sebastian Dorsets komedie tackler karaktererne det med humor og rappe replikker, når den hårdtarbejdende jurist, Gustav, og hans hjemmearbejdende karrierehustru, Astrid, skal håndtere, at Gustavs far og dernæst Astrids mor flytter ind hos dem.
Godt nok er der både hus- og hjerterum hos Gustav og Astrid, men kærligheden sættes på prøve i det daglige samvær med aldrende forældre, som opfører sig som forkælede teenagere.
Gustavs far, Jørgen, har aldrig taget rollen som far på sig, til gengæld er han lidt for glad for vin og vældig glad for kvinder. Astrids mor, Joan, navigerer ubesværet i sit kaotiske kærlighedsliv, men tåler dårligt en smule uorden i sin datters hjem.
Det bliver ikke nemmere af, at Jørgen og Joan får mere end almindelig svigerforældre-sympati for hinanden, samtidig med at møgsager vælter ind over juristsønnen, og datterens fusionsforhandlinger går i hårknude.
Hvem er forældre for hvem – hvem har opskriften på det ideelle liv? Dette og meget andet spørges der om i denne helt nye danske komedie, hvor dybsindigheder og morsomheder følges ad i skøn symbiose.
Glæd jer til at se Ole Sørensen, Susanne Breuning, Iben Dorner og Kristian Holm Joensen i denne bemærkelsesværdige dramatikerdebut!
____
Ons. 4. mar. 2025
Døre Kl. 19.00
Show kl. 20.00
Normalpris: 210 kr.
Kulturklub Rudersdal: 180 kr.
Børn/Unge under 18 år: 110 kr.
Billetgebyr: 25 kr.
Dørene åbner 1 time før showstart, hvor baren også er åben
Dørene til salen åbner ca. en halv time før showstart
Unr. Siddepladser
Overtøj må ikke medbringes i salen, men skal afleveres i garderoben.
Garderobepris: 10 kr. er inkluderet i billetprisen.
You may also like the following events from Mantzius:
- This month, 30th January, 08:00 pm, Året der kommer med Clement Kjersgaard - Mantzius, Birkerød in Birkerød
- This month, 31st January, 11:00 am, Loppemarked på Mantzius in Birkerød
- Next month, 1st February, 10:00 am, Jazz & morgenbrød m. Sara Indrio - Vinterjazz - Mantzius, Birkerød in Birkerød
Also check out other
Comedy events in Birkerød,
Entertainment events in Birkerød.