Navnet Jakob Sveistrup blev indprentet i alle danskeres bevidsthed, da han i 2005 bragede igennem med storhittet “Tænder på dig”.
Siden da har han manifesteret sig som én af Danmarks stærkeste mandlige sangere med sin modne, soulede og ikke mindst stærke vokal. Jakob Sveistrups sang spænder fra dyb, blød bas til lys og sprød falset. I løbet af karrieren er det blevet til fire anmelderroste soul-albums og alene på Spotify er det månedlige antal afspilninger på gennemsnitligt 110.000.
Live har Jakob Sveistrup vist sin alsidighed og styrke igen og igen. Både solo, i intimkoncert-mode eller med hele sit velspillende band, leverer han en oplevelse for publikum, der går ind under huden og rammer sjælen.
Om du er til store ballader eller funky/soul/rock up-tempo musik, så har Jakob Sveistrup det hele i sit efterhånden store repertoire af egne sange. Og så tager han for sjov skyld ofte enkelte covers med på scenen, der, som han siger ”gi’r mig et kick at synge”. Jakob aflæser sit publikum sublimt og styrer koncerten alt efter behovet, for at sikre at man altid går fra en Sveistrup-koncert med et “Hold nu helt k..... hvor var det godt!”.
I maj 2024 udgav han fire nye sange på en EP, der slet og ret fik titlen ”Jakob Sveistrup – 2024” Dette er femte udspil fra den erfarne kunstner og indeholder numre som ”Stronger”, ”Wiser in the Morning” og ikke mindst duetten ”Forget to Remember”, hvor han har fået internationalt hæderkronede Jazzsangerinde Lucy Woodward (USA) til at synge med. Den nye lyd og de stærke tekster er i den grad mere end nogen sinde et bevis på, at sangeren kan noget og har noget på hjerte.
Glæd dig til en uforglemmelig musikalsk oplevelse, når han gæster Halsnæs Bryghus d.17/4-2026 sammen med sin gode ven og guitarist Toke Lynggaard (PATINA).
Vi sælger billetter med (439 kroner og uden (200 kroner) middag her. Middagen serveres klokken 18.00 og koncerten begynder klokken 20.00.
You may also like the following events from Halsnæs Bryghus:
Also check out other
Music events in Frederikssund,
Entertainment events in Frederikssund,
Concerts in Frederikssund.