Michala Petri & Pål Eide: 2 verdensstjerner, 6 August | Event in Augustenborg | AllEvents

Michala Petri & Pål Eide: 2 verdensstjerner

Søbygaardkoncerterne

Highlights

Wed, 06 Aug, 2025 at 07:30 pm

Søbygaard Ærø

Advertisement

Date & Location

Wed, 06 Aug, 2025 at 07:30 pm (CEST)

Søbygaard Ærø

Søbygårdsvej 2, 5985 Søby Ærø, Danmark, Augustenborg, Denmark

Save location for easier access

Only get lost while having fun, not on the road!

About the event

Michala Petri & Pål Eide: 2 verdensstjerner
Verdensstjerner: Michala Petri & Pål Eide
Det er med slet skjult stolthed at vi her på Søbygaard, vores lille lokale musiksted, kan præsentere Danmarks nok
allerstørste internationale berømthed indenfor klassisk musik, Michala Petri.

Michala Petri er ikke bare en fuldstændig gudbenådet fløjtenist men en teknik og virtuositet der grænser til det uforståelige – hun er også den, der er ansvarlig for at løfte blokfløjten og blokfløjtespillet, der de seneste århundreder var blevet forvist til børneværelserne, op i koncertsalene igen. Ene kvinde.

Michala Petri har gæstet Søbygaard flere gange (og det er vi meget taknemmelige for!) sammen med guitaristen Lars Hannibal.

Denne gang kommer hun i selskab med den norske stjernepianist Pål Eide, og det er herligt på flere måder: Dels får vi som bonus nogle vidunderlige soloklaverstykker, men især fordi den musik, der findes for fløjte og klaver, er helt anderledes end den, der findes. for fløjte og guitar.

Vi får musik af Beethoven og Poulenc, Grieg og Rud Langgaard –kompleks musik. Spændende musik. STOR musik.

Kom og oplev to verdensstjerner LIVE!


____

Duo Petri-Eide

Michala Petri og Pål Eide har igennem flere år ønsket at samarbejde, og nu er duoen endelig en realitet. Deres første koncert fandt sted i 2021, og nu er der virkelig bud efter dette både nye og nyskabende ensemble i dansk musikliv.

Sammensætningen blokfløjte/klaver er usædvanlig, eftersom blokfløj- ten stort set var glemt på det tidspunkt, da klaveret blev opfundet. Dog er der de seneste år opdaget en del musik fra 1800-tallet for besætningen, ligesom der siden 1950’erne er komponeret ny musik for denne konstellation. Da Michala Petri altid har været kendt for at lave transskriptioner fra andre instrumenter og desuden har fulgt nøje med i udviklingen af nye moderne blokfløjtetyper, kan duoen præsentere programmer, som viser disse nye muligheder.

Siden sin debut som 11-årig i Tivolis Koncertsal har Michala Petri rejst kloden rundt med sit instrument, spillet flere end 5.000 koncerter og indspillet over 70 albums, hvoraf mange har opnået internationale priser og Grammy-nomineringer.

Hun har gennem sin karriere udviklet blokfløjtens rækkevidde langt udover barokkens mu- sik, og brugt den i både klassiske og moderne kompositioner, danske sange og i populær- musikken – ja, selv kinesisk musik har hun kastet sig over.

Michala Petri regnes i dag for verdens førende blokfløjtespiller, og hun har i tidens løb sam- arbejdet med nogle af musikkens helt store navne som f. eks. James Galway, Keith Jarrett, Gidon Kremer og Claudio Abbado.

Flere end 150 værker er skrevet specielt til hende, og hun har modtaget et væld af aner- kendelser og priser, bl. a. Leronie Sonnings Musikpris. Michala er Ridder af Dannebrog af 1. grad.

I efteråret 2024 udkom hendes erindringer, ”Kunsten og Livet” på Gyldendals forlag.

Pål Eide er født og opvokset i Norge men har siden 1990 boet i Danmark kun afbrudt af et studieophold i Moskva 1993-94. Han er uddannet i København hos Tom Ernst og José Ribe- ra, i Moskva hos Tatjana Nikolajeva og Naum Starkmann og i Oslo hos tjekkiske Jirí Hlinka.

Pål debuterede fra solistklassen i København i 1997 med et brag af en koncert og et ære- frygtindgydende program bestående af Beethovens Waldstein-sonate, Ravels “Gaspard de la nuit” og Rachmaninovs 2. Klaversonate. Efterfølgende har han givet talrige solokoncerter – hovedsagelig i Skandinavien, men i november 2022 havde han sin amerikanske debut ved en succesfuld koncert i Carnegie Hall, Weill Recital Room.

Foruden sine solokoncerter optræder Pål også med cellisten Tobias van der Pals, altsanger- inden Nana Bugge Rasmussen og nu altså også med Michala Petri.

Med sine seneste to CD’er, “Grey Clouds” fra 2017 og Pictures” fra 2019 har Pål opnået
et regulært internationalt gennembrud med topanmeldelser i europæiske og amerikanske musiktidsskrifter og efterfølgende eksponering på en lang række internationale klassiske musikkanaler.


Also check out other Concerts in Augustenborg, Music events in Augustenborg, Entertainment events in Augustenborg.

interested
Stay in the loop for updates and never miss a thing. Are you interested?
Yes
No

Ticket Info

Tickets for Michala Petri & Pål Eide: 2 verdensstjerner can be booked here.

Advertisement

Event Tags

Nearby Hotels

Søbygaard Ærø, Søbygårdsvej 2, 5985 Søby Ærø, Danmark, Augustenborg, Denmark
Reserve your spot

Host Details

Søbygaardkoncerterne

Søbygaardkoncerterne

Are you the host? Claim Event

Advertisement
Michala Petri & Pål Eide: 2 verdensstjerner, 6 August | Event in Augustenborg | AllEvents
Michala Petri & Pål Eide: 2 verdensstjerner
Wed, 06 Aug, 2025 at 07:30 pm