📣📣📣 WEEKENDHØJSKOLE PÅ GELLERUP HØJSKOLE 3.-5. OKTOBER
Er du klar på en weekend med fællesskab, hygge og fordybelse i noget, du elsker (eller ikke vidste, du ville elske)? Så er weekendhøjskole på Gellerup Højskole lige noget for dig!
For bare 399,- bobs får du en hel weekend med:
🍲 Fællesspisning
🎶 Højskolesang
🛏 Madras og overnatning
🧑🏫 Undervisning af sindsygt dygtige og nørdede typer
💬 Nye mennesker og store samtaler
Vælg mellem disse tre fag:
🧗 URBAN BOULDERING
Klatring i byrummet – uden reb og med åbne øjne for arkitektur, kunst og lokalområdets skjulte potentialer!
Vi udforsker Gellerups byrum og skaber vores egne boulder-problemer på byens strukturer. Vi starter med teknik og faldtræning i Aarhus Klatreklub og bevæger os derefter ud i Gellerups bylandskab. Undervejs taler vi om etik, æstetik og hvad det egentlig betyder at bruge byen som legeplads.
Du behøver ikke være klatreekspert – men du skal have lyst til at bevæge dig, være nysgerrig og udfordre dig selv!
Underviser: Jacob Madsen
📝 SKRIVEGLÆDE
Vil du lege med ordene og dele det med andre? Så skal du melde dig til Skriveglæde!
Her har du mulighed for at gå i dybden med dine skriverier i et rum fuld af kreativitet. Temaer som Håb og Protest, Grimhedens Æstetik og Sprogets Fantasi danner rammen om en weekend med masser af inspiration og sprudlende tekster. Der er både plads til leg og alvor – og vi hjælper skriveblokaden lidt på vej ud.
Underviser: Silas Stochholm
🍺 ØLBRYGNING & ØLKULTUR
Dyk ned i øllets verden – vi skal smage, lære og selvfølgelig brygge vores egne øl!
Vi prøver at genskabe klassiske øltyper og diskuterer samtidig ølkulturens mange sider: Hvordan ser en bæredygtig drikkekultur ud? Hvad betyder fællesskabet omkring øl? Og hvad kan øl egentlig lære os om gæring, tid og tålmodighed?
Underviser: Rasmus Alexander Møller Asmussen
📌 PRAKTISK INFO
🤑 Pris: 399,- kr. inkl. mad og overnatning (det er billigere end at blive hjemme!).
🎟️ Billetlink: Findes i begivenheden.
🛏️ Medbring: Sovepose og tøj – vi har madrasser!
🍲 Mad: Vegetarisk og halal. Skriv til os ved særlige behov.
📅 Tilmelding: Senest d. 28. september – men der er kun 12 pladser pr. fag, så vent ikke for længe!
🕔 Ankomst: Fredag d. 3. oktober kl. 17.00, med velkomstmiddag kl. 18.00.
📄 Program: Sendes ud ca. en uge før.
KOM SOM DU ER – OG GÅ HERFRA MED NOGET NYT 🧡
You may also like the following events from Gellerup Højskoles Forsamlingshus:
Also check out other
Arts events in Arhus.