The event is in Danish.
FinanceLab Aarhus præsenterer Summer BBQ med Tom Engsted og Tommy Steg fra Jyske Bank.
Torsdag d. 8. maj åbner FinanceLab Aarhus dørene for semesterets sidste arrangement. Årets tema er "Aktiv vs. Passiv investering: Kan man slå markedet?" – et emne, der er særligt relevant i en tid præget af stor økonomisk usikkerhed og svingende aktiemarkeder. Vi har inviteret to erfarne oplægsholdere:
Tommy Steg, Vice President i Strategic Research hos Jyske Bank, vil indlede aftenen med at præsentere, hvordan Jyske Bank arbejder med faktormodeller for at forsøge at slå markedet.
Tom Engsted, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus BSS, vil herefter give sit perspektiv, hvor han argumenterer for fordelene ved passiv investering og pointerer, hvorfor det i hans optik ikke er muligt at slå markedet.
Oplæggene rundes af med en paneldebat, hvor du som deltager får mulighed for, at stille spørgsmål.
Efterfølgende serveres der helstegt pattegris og kolde øl i gården imellem Fuglesangssalen og Klubben.
--- PROGRAM ---
16.30: Velkomst
16.35: Akademikernes A-kasse
16.45: Jyske Bank
17.15: Pause
17.30: Tom Engsted
18.00: Q&A (paneldebat)
18.30: Helstegt pattegris i gårdhaven
--- TILMELDING ---
Tilmelding sker på ovenstående link. Det er gratis at deltage i arrangementet.
Oplæggene afholdes i Auditorium 2626-G (Harvard). Såfremt vejret er til det vil spisning foregå i gården mellem auditoriet og Klubben.