FMS (Foreningen for Midtbyens Subkulturer) har eksisteret i 11 år.
Lidt historie:
For 11 år siden besluttede en flok ildsjæle at oprette en forening der havde til formål at lave et permanent fristed for udsatte og ensomme. Det formål jagter vi stadig!
I 2019 indgik vi en aftale med Magistraten for Sociale forhold og beskæftigelse om leje af vores nuværende matrikel på Thomas Koppels Gade 171.
Den aftale udløber desværre i august 2026, hvilket betyder at FMS endnu engang er aktuelle i søgen efter et fristed.
Vores fristed kalder vi SIDESPORET, som vi har lavet en forening til (med samme navn) der varetager den daglige drift.
Dagens festlige aktiviteter:
BANKO kl 16.00
Vi spiller banko fordi I er så gode til det og formanden elsker at lege me' tal. Denne gang er den bette tal-pose skiftet ud med et ægte hjul og kugler, som lovet. Så ruller det for os!
Der er præmier til en række, 2 rækker og fuld plade. Vi spiller to omgange.
SKATTEJAGT
Uanset om du har besøgt vores fristed; Sidesporet eller ej, så garanterer vi for en skattejagt der fører dig til afkroge på matriklen du muligvis ikke har set før.
Der er naturligvis også præmier til skattejægerne der formår at skaffe skatten.
SAVE A PIG - EAT A COP skrab
Er du en af dem der altid føler heldet er med dig? Så skal du helt sikkert købe et af vores skrabelodder. Skrab tre ens og du får en lækker acab-gevinst.
BOWLING:
Kan man slukke tørsten ved at tage kegler? Vi kridter vores bedste bowlingbane op hvor du kan vinde øl og sodapops hvis du kan ta' kegler, nok.
Kl 20.00 åbner vores spillested; Rottereden hvor der vil være koncerter hele aftenen:
https://fb.me/e/4IlObTT35
Hvad koster det?
Det er ganske frit at deltage i vores arrangementer men man er altid velkommen til at donere en mønt. Donationer går til bands og drift til netop at kunne arrangere events og aktiviteter.
I vores bare kan man købe øl, sodapops, vin mv. Priserne starter fra 12 kr.
Vi tager både mod kort, Mobile Pay og kontanter.
VORES TRE GRUNDREGLER
INGEN VOLD - INGEN DISKRIMINATION - INGEN NARKO
Also check out other Music events in Arhus, Entertainment events in Arhus.