Schack, Osgood, Knudsen
Schack, Osgood, Knudsen er en ny orgeltrio med base i jazzen og blikket rettet mod verden. Med Hammond B3, trommer og guitar skaber de tre markante profiler på den danske jazzscene et levende, legende og eksplosivt univers, hvor soul, blues og funk møder swing, groove og global lyd.
Trioen forener tre stærke musikalske stemmer: Martin Schack – en af landets mest brugte pianister og organister – med sit stærke groove og melodiske flair. Kresten Osgood – kompromisløs trommeslager og improvisator med 100 udgivelser og samarbejder med bl.a. Dr. Lonnie Smith og Sam Rivers. Og Niclas Knudsen – guitarist i bl.a. Ibrahim Electric og Kalaha, kendt for sin alsidighed og skarpe tone.
Sammen leverer de energifyldt jazz med respekt for traditionen og mod på det uforudsigelige. Publikum kan forvente spilleglæde, virtuositet og et musikalsk overskud, der smitter fra første tone.
Besætning:
Martin Schack (orgel), Kresten Osgood (trommer) og Niclas Knudsen (guitar).
Koncerten afvikles i samarbejde med Vor Frue Kirke Aarhus
Tid: Onsdag d. 1. oktober, kl 19.30
Sted: Skt. Nikolaigården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C
Entré: 150/120/60 kr. + gebyr (ikke-medlemmer / medlemmer / studerende)
Also check out other Music events in Arhus, Entertainment events in Arhus.