✨🎷🌳 KANT, Syv Munde og turkis inviterer til picnic og jazz på persiske tæpper under Aarhus Jazz Festival. 🌳🎷✨
Det lokale madkollektiv Syv Munde byder på to vegetariske og sæsonbaserede anretninger, serveret under lyden af ny nordisk jazz fra Alberte Svenningsen Duo og atmosfæriske lydlandskaber fra rosyán.
Det hele foregår udenfor i haven ved siden af turkis. Hvis vejret ikke er til det, rykker vi picnicen indenfor på de tæppeklædte gulve på turkis.
Vi sørger for maden, underholdningen og picnictæpper – det eneste, du skal medbringe, er egne tallerkener og bestik. Du kan slikke tallerkenen ren eller benytte dig af turkis’ opvaskeservice, inden turen går hjemad eller videre ud til Aarhus Jazz Festival.
Til den sidste anretning serverer vi et glas tyrkisk te. Vand er gratis, og turkis’ bar er åben – vi opfordrer dig derfor til ikke at medbringe egne drikkevarer.
Vi vil gerne se så mange som muligt til denne hyggelige eftermiddag. Derfor har vi to typer kuvertpris: én til små punge og én til de større. Du vælger selv den pris, der passer til dit budget.
🍏 PRIS / BILLETTER
95 DKK // For små punge med lille og/eller ikke-fast indkomst
135 DKK // For store punge med almindelig og/eller fast indkomst
Billetlink:
https://www.yourticket.dk/?+Jazz+p%E5+persiske+t%E6pper=&ytroute=/arrangementer/49890/picnic-jazz-paa-persiske-taepper-alberte-svenningsen-duo-rosyn/
🍏 PROGRAM
12:00 - Frokosten serveres på tæpperne
13:00 - Alberte Svenningsen duo
13:45 - Tyrkisk te, en sød sag og opvaskeservice
14:15 - rosyán
16:00 - Tak for idag 💚
Dette event er støttet af: Aarhus Jazz Festival og Ung Kult.
🍏 ALBERTE SVENNINGSEN DUO
Alberte Svenningsen er saxofonist og komponist. Hun udgav sit debutalbum i 2019, som bl.a. blev udnævnt til "Ugens Album" på P8 Jazz. Siden da har hun spillet i mange forskellige konstellationer, heriblandt BARYL, Gustav Ljunggren, Emil de Waal, Trubaduren & hans rockband, samt i teaterforestillinger for både børn og voksne. I sommeren 2025 udkommer hendes nye album Mere end mig, som kredser om kærlighed og moderskab.
Jonathan Bruun Meyer er basunist, komponist og arrangør baseret i Aarhus. Han er tilknyttet flere musikgrupper, herunder det nordjyske Nordkraft Big Band, den aarhusianske hiphop-trio Bogfinkevej og New Orleans-bandet The Vooo Ca Ray. Derudover underviser han som musiklærer på MGK-Ø.
🍏 ROSYÁN
rosyán er cellist, improvisator og komponist Rosanna Lorenzens soloprojekt. Med celloen som sin centrale stemme, og improvisation som sit indre kompas, udforsker hun instrumentet og dets muligheder med en åben og legende tilgang, både akustisk og gennem elektronisk manipulaton, hvor uforudsigelige lydlandskaber opstår i konstant forandring.
Rosanna Lorenzen arbejder og samarbejder på tværs af genrer, med både andre musikere og med visuelle kunstnere. Hun har optrådt i en bred vifte af rammer, lige fra Lydbrøndene på Frederiksberg, på et bas-vibrerende gulv, i en dome i Berlin, spillet sovekoncerter, opført et audiovisuelt værk i en 18 meter høj olietank i Sverige med 25 sekunders rumklang, til spillesteder og festivaler, heriblandt Københavns Domkirke, SPOT festival, Copenhagen Jazz Festival, SPOR festvial og DR Koncertsal.
🍏 SYV MUNDE
Syv Munde er et madkollektiv fra Aarhus, stiftet i 2024 af syv veninder med en fælles passion for madens evne til at samle mennesker. Vi laver langbordsmiddage med grønne, smagfulde og sæsonbaserede retter, der inviterer til sanseoplevelser, samtaler og fællesskab.
Hos Syv Munde har vi en vision om at skabe øjeblikke, hvor horisonter udvides, og mennesker mødes på nye måder. Vi stræber efter, at vores langbordsmiddage ikke blot er et måltid, men en oplevelse, der bygger bro mellem kulturliv, fællesskab og sanselig nysgerrighed. Vi tror på, at madoplevelser bliver stærkere, når de deles.
You may also like the following events from turkis:
Also check out other
Music events in Arhus,
Entertainment events in Arhus,
Festivals in Arhus.