Loveless Blue Jazz Quintet
Jazz med et touch af blues, soul og gospel. Et stærkt hold bestående af nogle af landets mest markante profiler er gået sammen om en fælles passion.
Døre åbner kl. 20.00
Koncert kl. 21.00
Billet i forsalg 160,- kr.
Billet i dør 190,- kr.
Følg venligst billetlink:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/7f9u92v7g1
Modtagelsen af Aarhus-gruppen har været utrolig varm og overvældende fra såvel publikum som
anmeldere. Fx i forbindelse med Aarhus Jazz Festival, hvor skudsmålet efter koncerten lød:
”Det er en fantastisk blanding af nærværende og smukt serverede klassikere tilsat veloplagt eksplosivitet, når James Loveless går på scenen med sin Loveless Blue Jazz Quintet.”(JazzLive)
I 2024 blev gruppens debutalbum DMA-nomineret som Årets Album i kategorien Blues. Forvirret? Der er Jazz i bandnavnet, men Loveless Blue Jazz Quintet har ramt den blå åre, der er fælles for jazz, soul, blues og gospel.
Udover frontmand James Loveless – bl.a. kendt fra prisvindende Shades of Blue og optrædener med sønnen, Shaka Loveless – tæller bandet et storswingende hold bestående af Niels Mathiasen, sax, Kristian Fogh, piano, Jørgen Nielsen, bas og Jens Kristian Dam, trommer. Alle garvede musikere kendt fra band-
sammenhænge som Gnags, Grarup All Stars, Lars Lilholt, Mike Andersen, Big Gumbo, Frimer Band og Bourbon Street Jazz Band.
Netop den mangfoldige musikalske bagage giver en anderledes indgang, når gamle klassikere som ’God Bless the Child’, ’Georgia On My Mind’ og ’All of Me’ med dynamisk nerve tages under kærlig behandling af Loveless Blue Jazz Quintet. Også spirituals som ’Wade in the water’ og ’I shall not be moved’ får ny saft og
kraft i bandets inciterende arrangementer på tværs af genrer.
Det vidtspændende musikalske fundament gør, at Loveless Blue Jazz Quintet appellerer til et meget bredt publikum og trækker fulde huse. Orkestret har udover jazzfestivaler spillet koncerter i jazzklubber, kulturhuse, kirker og på spillesteder landet over. Fx Kulturhuset Islands Brygge, Grønnegades Kaserne, Næstved, Manzius Live, Industrien i Aarup, Casa V58 i Aarhus, Jazzens Venner Randers, Kulturium – Ishøj Musikteater, Jazzklub 93, Holstebro, Hagge’s Musik Pub. Tønder, Jazzværket i Brabrand, Jazzy Days i Tversted, Stauning Havn Festival m. fl.
Med venlig hilsen
James Loveless tlf:2289 3337
amFtZXMgfCBsb3ZlbGVzcyAhIGRr
Jørgen Nielsen tlf:2181 7718
YmFzbGluaWVuIHwgZ21haWwgISBjb20=
www.lovelessbluejazzquintet.com Facebook @bluejazzquintet
You may also like the following events from CasaV58:
Also check out other
Music events in Arhus,
Entertainment events in Arhus,
Festivals in Arhus.