Kvindehusforeningen af 8. marts 1992, foreningen der til dagligt driver KvindeinformationsCafeen Sappho i Mejlgade 71, har nu 33 år på bagen!
I hele 33 år har Sappho været et safe space for først et lesbisk miljø, siden hen det LGBTQ+-miljø, der nu i dag bruger og holder af Sappho 🏳️⚧️🏳️🌈
🤔 Men hvordan startede det hele?
🤔 Hvem startede det?
🤔 Hvor kommer møblerne fra?
🤔 Hvordan udregnede man højden på bardisken?
🤔 Hvad var planen med det der dameben i hjørnet?
🤔 Hvorfor står der en papfigur af Birthe Kjær?
🤔 Hvor mange fotoalbums ligger der i skabet på kontoret? (og må vi se dem?)
Vi byder indenfor til en særlig aften, hvor anekdoterne og nostalgien kan få frit løb, og hvor vi sammen kan glædes over den historie, der er grundlaget for Sappho i dag.
Ordet er frit, så kom med din fortælling og del den med os!
Nye som gamle, ikke-indviede som garvede - denne aften er til jer 😘
Vi åbner dørene kl. 19, og fortælletid starter kl. 19.15.
Det vil være muligt at købe snacks og drikkevarer i baren.
Kh alle Sapphos frivillige
___________________________________________________
❤️🧡💛💚💙💜🖤🤎
OBS! Da Sappho er en forening, skal man have medlemskab for at være med på vores åbningsaftener. Det koster 25 kr. for resten af 2025. Hvis du ikke allerede har et medlemskab, kan du købe det via vores hjemmeside www.sapphoaarhus.dk/medlemskab eller ved ankomst til Sappho🌈
You may also like the following events from Kvindeínformationscaféen Sappho: