Fælles Rytme i Aarhus – Forskelligheder i fællesskab
Du er inviteret!
Vi - Rikke og Liv Gro - har gang i noget spændende i Aarhus. Et eksperiment, kan man sige.
Rikke har dans i sit hjerte og dans som sin levevej. Liv Gro danser hver eneste dag, fordi hun ikke kan lade være. Og så er hun kommunalpolitiker for SF.
Og med udgangspunkt i den cocktail vil vi - midt i en tid hvor verden kan føles mere og mere polariseret, og hvor det snart går løs med kommunalvalg på den lokale scene - skabe et dansegulv i Aarhus, der emmer af fælles puls mellem os som mennesker. Vi vil udforske, hvad der sker, når vi bringer dansens samlende energi til Aarhus - på et tidspunkt, hvor fokus let kan glide hen på det, der adskiller os, frem for det, der binder os sammen.
Derfor lancerer vi initiativet Fælles Rytme i Aarhus:
Over de kommende 6 måneder vil vi afholde 3 gratis events og sprede budskabet om, at midt i udfordringer i verden og i lokal valgkamp, er der meget, der forener os, på tværs af forskelligheder i hvem vi er som mennesker, hvad vi tror på, hvordan vi betragter verden, hvordan vi ser ud osv.
Vi åbner med andre ord dansegulvet for alle - og eventet er på ingen måde partipolitisk - så om du er rød, blå eller grøn, eller hvad du er, så kom og vær med. Det er netop forskelligheden, der gør det så fedt og vigtigt.
Konkret er det Silent Groove, vi danser. Du får altså et par hørebøffer på, hvorfra der strømmer skøn musik. Rikke faciliterer dansen med enkle trin. Det kræver ingen forudsætninger eller erfaringer at deltage - alle kan være med.
Vil du være med til at skabe Fælles Rytme i Aarhus?
TID OG STED:
Mandag d. 16. juni kl. 17-18.15 i Rådhusparken Aarhus
Kommende events (tilmelding kommer senere - sæt kryds i kalenderen):
Mandag d. 25. august kl. 17-18.15 Risskov Strandpark
Fredag d. 24. oktober kl. 16.30 - 17.45 i Rådhushallen i Aarhus
TILMELDING:
Eventet er gratis, men tilmeld dig gerne via dette link, så vi kan sende en mail, hvis vi må aflyse pga. uvejr.
https://event.it/groovemedrikke/event/1zsvut
Skulle du glemme at tilmelde dig via linket, men gerne vil deltage alligevel, så kommer du bare.
PRAKTISK::
Kom i tøj, der er rart for dig at bevæge dig i (gerne lag-på-lag og matchende til vejret). Husk en flaske vand.
Alle 3 events er gratis.
Vi glæder os mega meget til at danse med dig - lige præcis som du er!
Danseglade smil fra
Rikke & Liv Gro, holdet bag Fælles Rytme i Aarhus
You may also like the following events from Groove med Rikke: