BODYSLAM! WRESTLING RAMMER AARHUS TIL SEPTEMBER!
*****************************
✦ Dørene åbner: kl. 19.00
✦ Koncertstart: kl. 20.00
✦ Ståpladser
*****************************
I Danmark er wrestling mere populært end nogensinde. BODYSLAM Wrestling har taget landet med storm efter utallige udsolgte aftener og Skandinaviens største wrestling-show til dato i Poolen i København. Resten af landet står nu for skud, og i efteråret 2025 rammer ‘Slam 'Em All Tour’ Aarhus.
Glæd dig til at være lige midt i den vanvittige stemning, når der er øl i hanerne og action i ringen, ringside til Skandinaviens vildeste wrestling-show.
Underholdningsvold fra øverste hylde er en selvfølge i selskab med BODYSLAM Champion Michael Fynne, "King of the Bullrope Match" Bam Bam Quaade, den evige underdog Toby Zane, det 17-årige stortalent Madison Marley og alle de andre BODYSLAM-favoritter. Stemningen skal opleves live, hvor hvert drøn i ringen giver genlyd, og publikum er med til at løfte det hele til et andet niveau.
Wrestling er helt sit eget, og BODYSLAM har etableret sig som det fremmeste forbund indenfor pseudo-sporten i Skandinavien. Det store kørekort i øretæver engros kommer frem, når den overdrevne action og de karikerede karakterer går helt over gevind i jagten på guld og personlige opgør.
Folk er falske, wrestling er ægte! Og én ting er sikkert: Det kommer ikke til at gå stille for sig, når det vildeste wrestling-show i landet erobrer TRAIN den 20. september 2025.
*****************************
Handicapbillet/ledsagerbillet:
Der tilbydes et begrænset antal kørestols- og handicapbilletter inkl. gratis ledsager til koncerten. Du køber en handicapbillet via Ticketmaster på tlf. nr. 38 48 16 33. Gyldigt ledsagerkort skal medbringes og fremvises på koncertaftenen.
You may also like the following events from TRAIN:
Also check out other
Sports events in Arhus.