Efter den flotte deltagelse ved kick-off eventet før sommerferien starter udførelsen af områdefornyelsen i Aalestrup for alvor op.
Kom med, lyt og giv dit besyv med til, hvad der skal ske på de gamle bane- og slagteriarealer i Aalestrup.
Med udgangspunkt i områdefornyelsesprogrammet for Aalestrup bymidte og den efterfølgende nedrivning af det gamle slagteri inviterer Vesthimmerlands Kommune onsdag den 10. september til workshop for at skubbe gang borgerinddragelsen og omdannelsen arealerne.
Vi tror på, at de bedste ideer til byens udvikling kommer fra byen selv.
Sideløbende med områdefornyelsen skal der udarbejdes en lokalplan, der vil danne ramme om de fremtidige byggemuligheder på en af byens mest centrale placeringer: Tæt ved kollektiv transport, indkøb, lægehus, rekreative arealer og med gode forbindelser til og fra byen.
Vi indleder aftenen med en præsentation af dels områdefornyelsesprogrammet, samt en skitsering af hvordan planlægning kan være med til at sikre karakter og kvalitet i området.
Derefter overlader vi scenen til forskellige mindre workshops, hvor alle har mulighed for at komme med ideer og ønsker til det konkrete indhold i omdannelsen af bymidten.
Til sidst samler vi op på de gode snakke og runder af med et par ord om den videre proces.
Undervejs byder vi på the og kaffe, samt en sandwich. Af hensyn til forplejningen er tilmelding nødvendig.
Det praktiske:
Placering: Hotel Hvide Kro – Jernbanegade 7, 9620
Tidspunkt: 10. september kl. 17:00-19:30
Tilmelding:
T01GLUFhbGVzdHJ1cCB8IHZlc3RoaW1tZXJsYW5kICEgZGs=
Also check out other Workshops in Aalestrup.