Oplev The Wants (US) på Skråen den 20.september! 🎶
The Wants er et netværk af idéer – et band, der omfavner friktionen og tror på, at netop modstanden kan frembringe noget både forløsende og uventet. Bandet blev dannet af Madison Velding-VanDam og Jason Gates i 2017, og i 2021 blev Yasmeen Night en del af konstellationen. Deres lyd er præget af et konstant spændingsfelt mellem medlemmernes forskellige kreative processer: svævende rytmer, solid sangskrivning, og pulserende synthesizers der overtager de analoge instrumenter.
Deres nye album ”Bastard” videreudvikler mange af de idéer, der blev sået på debutpladen Container (2020) – men med endnu større følelsesmæssig intensitet og eksperimenterende frihed.
The Wants opstod i New Yorks undergrundsscene, hvor de begyndte at spille koncerter i 2017. Kort efter skrev de kontrakt med det London-baserede pladeselskab Council Records – et underselskab til Johnny Greenwoods Octatonic label.
Deres debutturné blev dog brat afbrudt af coronanedlukningen, men albummet fik alligevel stor ros fra bl.a. musikmagazinerne NME og Mojo, og musikken har fortsat med at finde nye lyttere i hele verden.
I pausen arbejdede The Wants videre – og resultat blev til ”Bastard”. De har siden spillet support for Nation of Language i USA og er vendt tilbage til scenen i New York med koncerter i lokalt regi. Undervejs har de delt scenen med markante navne som Dry Cleaning, Bambara, Bodega, Lithics, Working Men's Club, Model/Actress, Public Practice og Xeno & Oaklander.
Billetsalget er netop startet! Billetter koster bare 125 kr og kan købes i Salling (Aalborg), Skråens Billetsalg (torsdag kl. 15-17) samt på Billetlugen.dk 🎫
You may also like the following events from Skråen:
- This Friday, 20th June, 08:00 pm, Andreas Odbjerg + Magnus Münster | Skovrock 2025, Aalborg - FÅ BILLETTER in Aalborg
- This Saturday, 21st June, 08:00 pm, AQUA + 666 | Skovrock 2025, Aalborg in Aalborg
- Next Saturday, 28th June, 08:00 pm, TV-2 + VILMA | Skovrock 2025, Aalborg - UDSOLGT in Aalborg
Also check out other
Music events in Aalborg,
Arts events in Aalborg,
Theatre events in Aalborg.