📅 5. marts kl. 17:00-18:20
🎟️ 50 kr. for årskortholdere + ledsagere / 150-190 kr. inkl. entré kr. hvis du ikke har årskort
👉
https://kunsten.dk/klog-paa-kunsten-vilhelm-lundstroem-544
Hvordan gik Vilhelm Lundstrøm fra at være en provokerende fornyer til et ikon i dansk kunsthistorie? Og hvorfor spiller hans værker stadig en helt særlig rolle på Kunsten i dag?
I denne omgang Klog på Kunsten gør vores kunstformidler dig klogere på Vilhelm Lundstrøms kunstneriske udvikling og betydning. Med afsæt i museets omfattende samling ser vi nærmere på de mange skift og eksperimenter, der kendetegner hans karriere – fra de tidlige kubistiske collager til de stramme opstillinger, den monumentale blå periode og de farvemættede værker.
Du bliver introduceret til Lundstrøm som en kunstner i konstant bevægelse, der gennem hele sit liv insisterede på fornyelse og på at gå sine egne veje. Samtidig ser vi på, hvordan hans arbejde med form, farve og komposition har været med til at forme dansk modernisme – og hvorfor hans kunst stadig opleves som både konsekvent og genkendelig på tværs af perioder.
Det kræver ingen særlig viden om kunst at være med – blot nysgerrighed.
PRAKTISK
Billetpriser (pr. person)
– Hvis du har årskort: 50,- (gælder også hvis du er ledsager til en årskortholder eller har en fribillet)
– Hvis du ikke har årskort: 190,-
– Hvis du er studerende og ikke har årskort: 150,-
Din almindelige billet eller din studiebillet giver adgang til museet fra kl. 10. Vi synes du skal komme tidligt og udforske vores udstillinger.
Med et årskort har du fri entré til museet året rundt og betaler den laveste pris for eventbilletter - i mange tilfælde gælder det både for årskortholder og en gæst.
Andre praktiske informationer
– Alle kan være med – uanset forudgående viden om emnet.
– Øl, vin, vand, kage og snacks kan købes i Brasseriet og må gerne nydes undervejs.
– Der vil være en pause undervejs.
– Billetkøb refunderes kun i tilfælde af aflysning.
– Fuldend din aften med et besøg i Brasserie Kunsten.
You may also like the following events from Kunsten Museum of Modern Art Aalborg:
Also check out other
Arts events in Aalborg.