⦵ Små koncerter hver fredag fra 4. juli til 29. august
⦵ Oplev Aalborgs farverige musikmiljø tæt på
⦵ Gratis entré
City Sessions er små, hyggelige lo-fi koncerter på Aalborg Streetfood — sat sammen af spillestedet under samme tag, SH35.
Fra juli måned præsenterer vi hver fredag sommeren over nogle af de mest interessante lokale musikere i hyggeformat, enten solo, duo eller som trio. Hele programmet kan ses i bunden.
Der er gratis entré, og koncerterne foregår på terrassen eller i madhallen. Kig forbi til hyggelige sommerøjeblikke på Aalborg Streetfood.
Sofie Trolle
Sofie Trolle er troubadour af en ny generation. Et produkt af punk, pop og Højskolesangbogen, et kærlighedsbarn af sin fortid i Berlins undergrund og øko-kollektivet i Rold Skov, som hun nu kalder hjem.
Sofie leverer sine sange med en intens blanding af vildskab og sårbarhed båret af en udtryksfuld stemme, der sender kærlige vink til såvel Sia som Annisette. De danske tekster zoomer ind på hverdagen indtil de universelle temaer, der forbinder os alle, træder frem i deres overvældende smertefulde skønhed og ofte fremkalder tårer hos publikum.
Lyt her:
https://shorturl.at/Dt6tg
Hele programmet:
Fredag 4. juli: Far
Fredag 11. juli: Skunk Mama
Fredag 18. juli: Æblerov
Fredag 25. juli: Jessie Ka
Fredag 1. august: Sofie Trolle
Fredag 8. august: Saxogade Sessions*
Fredag 15. august: SOA 404
Fredag 22. august: Surferdød
Fredag 29. august: Vibeke Falden
*Foregår på SH35 og har entré
You may also like the following events from SH35:
- Next month, 8th August, 07:00 pm, City Sessions: Saxogade ⦵ SH35 · Aalborg, DK in Aalborg
- Next month, 15th August, 07:30 pm, City Sessions ⦵ SOA 404 på Aalborg Streetfood in Aalborg
- Next month, 21st August, 07:30 pm, Imperial Triumphant (US) + Car Bomb (US) + Vægtløs (DK) in Aalborg