Giv den gas som vaskeægte superhelt, når der afholdes Helteløb d. 29. august 2025 ved REMA 1000 i Søften.
Helteløbet er et familieløb, hvor alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller ruller turen. Det handler ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt sammen og samtidig gøre en forskel for indlagte børn i Danmark. Ved at deltage i Helteløbet støtter du nemlig Legeheltene, som sætter gang i sjov, leg og bevægelse på de danske børneafdelinger.
Alle deltagere, store som små, vil forud for løbet blive forvandlet til superhelte med heltekappe, heltemaske og løbsnummer og, hvad end I vælger at løbe turen, hoppe turen eller måske liste turen – så er der også fine diplomer og medaljer til alle seje helteløbere, når målstregen krydses.
Ruten er på ca. 1 kilometer og man kan løbe op til 3 omgange. Ruten er desuden krydret med små sjove aktiviteter undervejs.
Foruden løbet vil vores partnere sørge for at der er både popcorn, sæbeboblemaskine og andre aktiviteter på pladsen. For hver solgt billet bidrager REMA 1000 med 40 kr., Nybolig med 20 kr. og Sparekassen Kronjylland med 20 kr., hvilket gør, at billetten til løbet kun koster 60 kr. (ekskl. gebyr) pr. deltager.
Køb billet her:
https://borneulykkesfonden.safeticket.dk/106166/Helteloeb_i_Soeften
Løbet arrangeres til fordel for Legeheltene
Alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Når du deltager i Helteløbet, støtter du derfor Børneulykkesfondens Legehelte, som arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn, der hvert år indlægges i Danmark.
You may also like the following events from Legeheltene: