Dans-som du danser, du kan ikke gøre det forkert. Din måde er den rigtige måde.
Groove er for alle uanset danseerfaring, kondition, køn eller alder (min. 15 år).
På Groove-dansegulvet er der ingen ambitioner, ingen svære koreografier og ingen kritik. Vi danser for at have det sjovt og for at have en lækker fornemmelse i kroppen.
Vi danser til masser af skøn musik i mange forskellige genrer. Underviseren gør dansen nem og tilgængelig med simple rytmer og trin, så vi danser sammen, og du danser på din måde, for din skyld.
Uden rigtig at opdage det, fordi vi har det sjovt og festligt, træner vi kondition, udholdenhed, muskelstyrke, fleksibilitet og kropsbevidsthed. Du vil forbedre din koordination, reaktionstid, tempo, bevægelighed, balance og styrke. Når du danser bliver du gladere, brænder stress af, forbedrer iltningen af dit blod og får bedre kropsfornemmelse. Du kan altid justere tempo og intensitet til din krop, og underviseren vil kunne foreslå alternativer.
𝐇𝐨𝐥𝐝𝐬𝐭𝐚𝐫𝐭 𝐝𝐞𝐧 𝟐𝟎. 𝐣𝐚𝐧𝐮𝐚𝐫, 𝐯æ𝐥𝐠 𝐦𝐞𝐥𝐥𝐞𝐦 𝐭𝐨 𝐭𝐢𝐝𝐬𝐩𝐮𝐧𝐤𝐭𝐞𝐫: 𝐟𝐫𝐚 𝟏𝟔.𝟏𝟓-𝟏𝟕.𝟏𝟓 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝟏𝟕.𝟑𝟎-𝟏𝟖.𝟑𝟎.
Find flere oplysninger og tilmelding på
https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-randers-favrskov-mariagerfjord-viborg/groove-dans?by=viborg
Vi glæder os til at se dig!