Nu kan du tilmelde dig efterårets skønneste have-kursus i Vejle. Det er nu 6 år siden, at jeg opstartede dette efterårskursus for haveejere i Vejle, og jeg ser hvert år frem til denne weekend med haverne og planterne i fokus.
SÅ VIL DU GERNE HAVE FLERE VÆRKTØJER TIL AT ARBEJDE MED DIN EGEN HAVE SAMT SPARRING PÅ DESIGN OG LØSNINGER- SÅ ER DET HER DET SKER!
Kurset henvender sig til alle med en have eller en grund, de har lyst til at gøre til et bedre sted for sig selv og familien. Du behøver ikke at kunne tegne på forhånd, men du skal have lyst til at bruge tegning som designmetode.
I løbet af weekenden kommer vi rundt i hele haven. Her vil du lære de mest grundlæggende metoder til at omsætte drømme til virkelighed, og få tilpasset dine ønsker med de forhold der er i din have.
Du vil lære de grundlæggende redskaber til at skabe rum i haven, anlægge de rette belægninger og at designe velfungerende beplantninger, der holder over tid.
Du vil også lære om, hvordan du kan bruge dit regnvand i haven, og hvordan din have kan blive både smukkere og vildere ved at give plads til mere biodiversitet.
Vi arbejder sideløbende med din egen have, hvor du gennem øvelser og sparring får tegnet dig frem til løsninger, som fremover vil gøre dit arbejde i haven både sjovere og mere enkelt.
Kurset afholdes af Kira, der er stifter af tegnestuen JORD og uddannet landskabsarkitekt (MDL).
Udover at designe haver og beplantninger, fungerer jeg som konsulent for Haveselskabet og som underviser på FOF's havekurser i Kbh.
Kurset afholdes i weekenden d. 27-28 september, begge dage fra 10.00 til 17.00 i Bygningen I Vejle.
Det koster 2.400 kr. at deltage og dette inkluderer desuden frokost og eftermiddagskage samt kaffe ad libitum begge dage.
Der er plads til maks. 7 deltagere på kurset.
For mere info og tilmelding kontakt Kira på tlf. 2683 3865 eller skriv til:
a2lyYSB8IGpvcmRkZXNpZ24gISBldQ==