Dreki inviterer til en hyggelig og lærerig hestevelfærdsdag hvor vi i fællesskab gennemgår DI’s onlinekursus i hestevelfærd.
Dagen er for alle med interesse for hestevelfærd – både for dig, der er nysgerrig på emnet, og for dig, der skal have gennemført kurset for at kunne købe rytterlicens og starte stævner i 2026.
Vi ser de 5 moduler sammen, taler om indholdet undervejs og hjælper hinanden med at blive klogere på god hestevelfærd i både træning og daglig praksis.
Målet er, at alle deltagere føler sig godt rustet til at tage en test efter hvert modul.
Kurset tager udgangspunkt i femdomænemodellen for vurdering af dyrevelfærd. Det består af fem moduler:
• Modul 1: Ernæring
• Modul 2: Fysisk miljø
• Modul 3: Sundhed
• Modul 4: Adfærd og interaktioner
• Modul 5: Mental tilstand
Kurset er udviklet af Anne Soelberg, FEIF Level 3 instruktør og uddannelsesmedarbejder hos Dansk Islandshesteforening med bidrag af hestefagdyrlæge, Sara Ellingsund Mikkelsen, etolog, Janne Winther Christensen, og FEIF-Level 4 træner, Anne Sofie Nielsen.
Efter dagen vil du være i stand til at:
• Vurdere god og mindre god hestevelfærd i både hestehold, træning og ridning af islandske heste
• Forstå og anvende femdomænemodellen
• Omsætte teori til refleksioner over eget hestehold
• Forholde dig reflekterende til din egen praksis og hverdag med hest
• Købe DIs rytterlicens
Læs evt. mere på DIs hjemmeside
https://www.islandshest.dk/uddannelse/hestevelfaerd/
Husk computer og evt. madpakke.
Dreki sørger for drikkevarer og kage.
Forberedelse: Du skal oprette en bruger på DIF´s e-læringsportal inden kurset. VIGTIGT: Hvis du tager kurset, for at kunne købe rytterlicens fra 2026 og fremefter, skal du anvende samme e-mail, som står på din sportiprofil.
Mødested: Medborgerhus Oksbøl
Vestergade 27, 6840 Oksbøl
Varighed: omkring 5 timer
Pris: 50 kroner for Dreki medlemmer
100 kroner for IKKE medlemmer
You may also like the following events from Sydvestjysk Islandshesteklub DREKI: