Børnefest i Mårslet
Mårslet Multihal
Søndag den 23. november 2025 kl. 14-16
Kom til et brag af en julefest for børn og deres kære.
En god fest skal indeholde noget god musik, første navn på scenen er børnefavoritterne fra Skrallebang. Søren og Nana kan om nogen lave en fantastisk stemning for salens børn.
En hyggelig julekoncert som bringer enhver i julehumør. Mød alverdens nisser og en julemand, som ikke kan finde sit tøj. Der skal rappes om Rudolf og ønskes under den SKRALLEBANGske ønskestjerne.
Vi garanterer (næsten) bjældeklang og stjernedrys.
SKRALLEBANG spiller aktive koncerter for børn og deres voksne - så på med nissehuen og julehumøret - syng, dans og leg julen ind sammen med dine voksne og SKRALLEBANG.
Koncerten egner sig til de 2 - 7 årige.
Eftermiddagen sluttes af med et børnediskotek. Her vil vi skrue op for musikken så de mange søde børn kan danse til tonerne af de nyeste MGP hits, Andreas Odbjerg, Tobias Rahim, Rasmus Seebach men også klassikere fra Gnags, Nik & Jay og Kim Larsen osv. Til at sætte den rette stemning vil der være blinkende lamper og diskolys.
Tidsplan:
Kl. 13.30 Dørene og baren åbner
Kl. 14.00 Koncert med Skrallebang
Kl. 14.45 Mårslet mesterskabet i sækkeløb
Kl. 15.00 Børnediskotek med Mr. Swing King
Kl. 16.00 Tak for i dag
Billetter:
Entre koster 85 kr.
I baren vil det være muligt at købe popcorn, toast, juice og sodavand under hele festen. Egne drikke- og madvarer må nydes et andet sted.
Info:
Mårslet Multihal
Testrupvej 6B
8320 Mårslet
Som grundregel kan du ikke få billetter refunderet
You may also like the following events from FEST:
Also check out other
Concerts in Tranbjerg,
Festivals in Tranbjerg.