I 2024 kom Trivselskommissionen med 20 anbefalinger til, hvordan børn og unges trivsel kan styrkes – både i og uden for skolen. Kommissionens fund har givet anledning til igen at debattere, hvad vi som samfund, familie og fællesskaber kan gøre for at styrke trivslen. Unge mistrives ikke nødvendigvis mere end før, men mange kæmper – og det kalder på handling.
I denne panelsamtale stiller vi skarpt på unges trivsel og muligheder for reel inddragelse i beslutninger, der påvirker deres hverdag. Hvad anbefaler Trivselskommissionen? Og hvordan skaber vi meningsfulde fællesskaber og stærkere demokratisk deltagelse blandt unge?
Vi har inviteret 3 kompetente videnspersoner til en samtale om, hvordan vi kan løfte trivslen gennem ungeinddragelse, fællesskaber og nye perspektiver på samfundets ansvar:
- Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi og medlem af Trivselskommissionen
- Emilie Vindfeldt-Bottke, styrelsesmedlem i DUF og tidligere ungebyrådssekretær i Aarhus Kommune
- Simon Calmar Andersen, professor i statskundskab og leder af Trygfondens Børneforskningscenter
Samtalen modereres af Beatrice Wagner, del af Bjerringbro Folkeuniversitet.
Billetprisen på 60 kr. + gebyr er inkl. kaffe/the.
Studerende 30 kr.
You may also like the following events from Bjerringbro Folkeuniversitet: