EYES (DK) + support: Offernat
📅 4. oktober 2025
📍Spillestedet Harders
🕗 Koncerten starter kl 21, dørene åbner kl 20
💸 Billetpris: 160 kr. + gebyr
EYES – Spinner Release Tour
Københavnske EYES vender besøger Svendborg med et nyt og kompromisløst kapitel i bagagen: deres tredje album ‘Spinner’, som markerer bandets debut på det legendariske Prosthetic Records.
Med en fortid i LLNN og dybe rødder i byens undergrund har EYES for længst cementeret sig som et af landets mest ubarmhjertige og originale hardcorebands. Med ‘Spinner’ bevæger de sig i en mere fokuseret og groove-orienteret retning, hvor sangstruktur og intensitet går hånd i hånd, uden at gå på kompromis med den kaotiske energi, som har gjort deres liveoptrædener til noget helt særligt.
Albummet trækker tråde til manga-universer som Goodnight Punpun og Dead Dead Demon’s Dededede Destruction, og gennem en række karakterer og narrativer folder EYES en kunstnerisk og personlig fortælling ud, hvor traumer og eksistentielle spørgsmål får frit spil.
Produceret af Jacob Bredahl (The Village, Prøvestenen), er Spinner en eksplosiv destillation af EYES' vilje til at eksperimentere, udfordre og overraske – både på plade og på scenen.
🔥 Support: Offernat
Københavnske Offernat spiller kompromisløs og følelsesladet metal, hvor sludge, doom og black metal smelter sammen i lange, dragende kompositioner. Duoen udgav i 2024 deres debutalbum Where Nothing Grows via Indisciplinarian – en intens rejse gennem kaos, aggression og sårbarhed.
You may also like the following events from Spillestedet Harders: