“Three Times into Something Wild” er en rammende titel for den rejse og forvandling, som det velkendte danske folkband Basco har gennemgået på deres kommende album. Musikken væver intimitet og storladen orkestermusik sammen i drømmeagtige teksturer.
Albummet udkommer d. 13. November. Det reflekterer bandets mange musikalske facetter - fra de fortættede kvartet-koncerter på utallige folkklubber til intense og kraftfulde orkestersamarbejder - og deres lydpalette strækker sig ubesværet fra den feststemte pub til den fyldte koncertsal. Fans vil elske Bascos umiskendelige energi, de tætte harmonier, harpiks-støvet og begejstringen for både musikkens rødder og nye retninger. Nye lyttere vil finde en åben invitation til nordisk folkemusik og et bevis på, hvor langt genren kan række.
Bar 105, Svendborg - GRATIS entré:
15:00 - Vi byder på et glas
16:00 - Vi spiller et lille sæt.
17:00 - Søndags cantina (mulighed for at købe bar 105s lækre mad)
... og hey det er søndag, så vi bliver hængende på hjemmebanen til snak, øl, mad og måske en lille tune(?). Kom endelig ud og bliv lige så længe, som børn, Bar 105 og livets omstædigheder tillader.