Intim releasekoncert med dividedminds’25 – et poetisk comeback efter 21 år.
Det færøsk-danske projekt Divided Minds vender tilbage som dividedminds’25 – og genudgiver deres debutalbum The Last Night i en ny, remastereret udgave, præcis 21 år efter den oprindelige udgivelse.
I anledning af jubilæet spiller gruppen tre eksklusive og intime koncerter i København, Aarhus og Holstebro, hvor publikum kan opleve albummet i et nutidigt og sanseligt lydunivers.
The Last Night udkom første gang i 2004 og blev rost for sit melankolske, nordiske lydlandskab og poetiske pop udtryk. Albummet, der dengang kun fandtes på CD, er nu genfødt som dobbelt vinyl og digital udgivelse – med opgraderet lyd, to bonusnumre og et nyt visuelt univers. The Last Night blev oprindeligt mødt med ros i den nordiske indie-scene og fik anerkendelse fra kritikere i både Danmark og på Færøerne. Efter samarbejdet med deres daværende pladeselskab ophørte i 2005, har albummet ligget i dvale – indtil nu.
Dividedminds’25 blev dannet i 2001 af Maria Guttesen (Færøerne) og Stephen Nørrelykke (Danmark) i samarbejde med tekstforfatter og grafiker Lene Drachmann. Efter et langt ophold er sangene nu vækket til live igen – ikke blot som en remaster, men også med et mere tydeligt kunstnerisk udtryk.
Den nye udgivelse rummer en dybere lydlig dimension og en visuel revitalisering med nyt logo og coverdesign af Lene Drachmann. De to bonusnumre, skrevet efter den oprindelige udgivelse, samler nu fortællingen om The Last Night til et helstøbt værk.
Til releasekoncerterne medvirker: Maria Guttesen – vokal & klaver Stephen Nørrelykke – keyboards, guitar, beats & diverse Henrik Lynbech – orgel & synthesizer
You may also like the following events from Musikteatret Holstebro:
Also check out other
Music events in Struer,
Entertainment events in Struer.