🤸OPLEV MODERNE DANSETEATER MED IMPONERENDE KRAFT🤸
📢Tag plads! Sæt dig ned! Du er bænket! Sat Af! Sat sammen! Sidder du det rigtige sted?
BENCHED er en hudløs ærlig fortælling om livets store og helt små spørgsmål. Om at sætte sig til rette. Om at turde at sætte sig skævt, om at sidde på tværs, om at blive sat, sat af eller bænket. Om at tage, skabe, og give plads, og helst at huske at gøre det, inden du falder på røven, der hvor bænken ender.
I BENCHED kaster, kurer og klamrer fem mandelige dansere sig til en langstrakt bænk i håbet om at finde et meningsfuldt ståsted i en kaotisk verden. Med forestillingen sætter Uppercut Danseteater individsamfundets dilemmaer på spidsen, når danserne bliver tvunget til at vælge deres kampe og kæmpe for dét, som de virkelig brænder for. BENCHED er et evigt aktuelt værk om at finde sin plads og finde sig til rette på livets bænk.
I klassisk Uppercut’sk stil byder forestillingen på en fusion af contemporary dance, break dans, street dans, capoeira, akrobatik og fysisk teater. Den er skabt uden regler, men ud fra en frisat danseglæde og stærk kunstnerisk nysgerrighed på mulighederne for at bevæge og blive bevæget i de situationer, der kan opstå, når mennesker mødes.
⚪Forestillingen præsenteres af Uppercut Danseteater, og besøger Nordisk Teaterlaboratorium som en del af Turnénetværk Danmark ⚪
💸BYENS BILLIGSTE TEATEROPLEVELSER💸
You may also like the following events from Nordisk Teaterlaboratorium:
Also check out other
Dance events in Struer,
Entertainment events in Struer.