BROMME PLANTAGE VANDRETUR
Forhåbentlig uden tåge denne gang, så vi kan se det smukke landskab.
Lørdag den 18. oktober kl. 10.30 går turen igen til Bromme Plantage, og denne gang er det forhåbentlig uden tåge. Turen er omkring 10 km lang.
Bromme Plantage, som Sorø Akademi ejer, rummer en masse natur, men også en stor portion kultur, for eksempel spor af tidligere tiders agerdyrkning.
Plantagen rummede tidligere en god bestand af sortspætter, der med deres størrelse og kraftige stemme var en karakterfugl for området. Desværre ser det ud til, at sortspætten igen er forsvundet fra området. Mange andre sjældne og spændende fugle yngler eller fouragerer i området. Især er bestanden af ugler og skovsnepper markant, ligesom rørdrummens pauken kan høres fra rørskoven ved Bromme Lillesø. Om efteråret ses ofte den hurtige lærkefalk jage guldsmede over Bromme Lillesø. Kig efter en lidt stor svale-lignende fugl. Både lærkefalken og den lidt mere sjældne aftenfalk spiser de fangne guldsmede, mens de flyver. Måske er vi heldige at få øje på nogle af skovens dyr.
-----
Praktiske oplysninger
Vi mødes på p-pladsen ved Brommeturen.
Kør til rundkørslen før Sorø, og drej til højre ad rute 219 mod Kalundborg. Kør derefter cirka 1 km, og drej til venstre ad Løngvej. Her er der en lille p-plads langs vejen lidt længere fremme.
Der vil være mulighed for samkørsel ved Bjergmarksskolens p-plads og ved Sportsbyens første p-plads til højre kl. 10.00. I skal melde tilbage, hvis I enten vil køre eller køre med.
Turen går lidt op og ned i et varieret terræn med grusgrav, skov og søer, så husk godt fodtøj.
Tag noget at drikke med. Der vil være hygge og lidt lækkert til efter turen.
Hvis der er nogen, der har lyst til at bage en kage, siger vi ikke nej tak til det! 😊
George og Janni
Holbæk LMK
You may also like the following events from Holbæk Løbe- og Motionsklub:
- Next Wednesday, 8th October, 05:30 pm, WE WALK med Holbæk LMK in Holbaek
- This November, 22nd November, 10:00 am, Vandretur rundt om Gyrstinge Sø, Ringsted, med Holbæk LMK in Ringsted
- This December, 31st December, 09:00 am, Nytårsløb i Holbæk 2025 in Holbaek