KLODSVEVENT er Danmarks største (og helt sikkert mest klodsede!) legetøjsloppemarked UDELUKKENDE for LEGO produkter. 🤩
⚠️ Ønsker du at være med som sælger til KLODSEVENT 2025, så kan der stadig bestilles stader. Send en e-mail til
bGFycyAhIGJpbGxlIHwgbWFpbCAhIGRr for yderlig info. ⚠️
I 2024 havde KLODSEVENT allerede 110 stader, men i 2025 flytter vi til en større hal med plads til mere end 200 stader! Derfor kan du regne med et endnu bedre udvalg af Lego sæt og produkter til faire priser. Der plejer at være alt fra nye/uåbnede sæt, brugte sæt, aktuelle sæt, udgåede sæt fra 70erne/80erne/90erne/..., løsdele, minifigurer og alt muligt andet fra Legos univers. Så lige meget om du søger noget helt særligt Lego Star Wars samlerstykke eller bare en lille kalendergave til barnebarnet, så er KLODSEVENT det rigtige sted for LEGO-entusiaster, både store og små.
Der er også lidt plads til udstilling, men fokus er helt klart på selve KLODSEVENT marked. Så kom og gør en god handel eller bare nyd et par timer med en masse andre LEGO entusiaster.
Entre 40kr, børn til og med 12 år gratis!
Alt overskud fra salg af borde, entré, kaffe og kage går for øvrigt til Julemærkehjemmene. Sidste år kunne KLODSEVENT overrække en check over 25.000kr til Julemærkehjemmet Skælskør!
Der er også mulighed for at købe lækre pandekager hos Mille's Pandekager, som kommer forbi med pandekagevognen!
Ønsker du at holde dig opdateret om KLODSEVENT, så kan du med fordel følge vores Facebook-side KLODSEVENT (
https://www.facebook.com/profile.php?id=61573659433551) og/eller melde dig ind i Facebook-gruppe
https://www.facebook.com/groups/klodsevent/.